Putin, en krigsforbryder

Lige i øjeblikket er det store Rusland, på ordre af præsident Putin, i fuld gang med at bombe Ukraine. En 64 km lang konvoj af kampvogne er lige i dag på vej igennem Ukraine på vej mod Kiev. Rusland anvender også klynge- og vakuumbomber, der begge er ulovlige ifølge Genevekonventionen. Dette gør Rusland – og dermed præsident Putin – skyldig i krigsforbrydelser mod Ukraine!!!!!

Over 500.000 ukrainere er flygtet ud af Ukraine. De har kun de mest nødvendige ting med sig. De har forladt deres hjem, som nu bliver bombet af de russiske styrker. Imens bilder Putin sit land ind, at der ikke er tale om nogen krig med Ukraine, slet ikke, – og, nåh ja, der er måske én død af de russiske soldater, men altså heller ikke mere!?

Det fortælles intet om, at russerne bomber civile mål med raketter og bomber fra luften, og selv har store tab – nej, deres eneste opgave er at afnazificere Ukraine. Hvis det er det, der er målet for Putin, så kunne han begynde med sig selv! Jeg tvivler meget stærkt på, at der overhovede findes nazister i Ukraine?

Hvis russiske borgere protesterer imod krigen, bliver de arresteret – for der ER ingen krig, siger Putin.

Ukrainerne har fået smag for frihed, og det er ikke lige det, der står på programmet i Moskva.

Hvordan har russerne tænkt sig at få et helt folk som venner igen – efter man har smadret landet – oven i købet et broderfolk? Det lader sig simpelt hen ikke gøre.

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *