Uroen i øst

Omkring 100.000 russiske soldater står parat til at gå ind i Ukraine – når som helst. Denne trussel har efterhånden stået på i længere tid.

Putin, Ruslands præsident, vil have en garanti på, at NATO ikke optager lande, der grænser op til Rusland – “Er det så svært af forstå”, har jeg set og hørt Putin sige.

Nu har der engang grænset NATO-lande helt op til det gamle Sovjetunionen, og det fik ikke de gamle ledere i Moskva til, at fare i flint end de normalt gjorde dengang. Det der er galt er, at Rusland aldrig opgiver Ukraine, og da en del tyder på, at regeringen i Ukraine hælder mere til den vestlige side af Europa, så sætter Rusland hælene i.

“Uroen” – hvis man efterhånden kan kalde det det, har fået Sverige til at klargøre deres tropper vendt mod Rusland, hvis Rusland kunne finde på at gøre front mod Sverige. Og Danmark har sendt 4 F-16 jagere til Baltikum, for at forstærke forsvaret mod Rusland.

Som I alle ved, så bor jeg på Bornholm, og vi kan jævnligt følge vore jagere komme farende fra Skrydstrup, når russerne krænker det danske luftrum. Det får mig til at tænke på, med den optrappede situation vi for øjeblikket oplever, skal vi ikke snart have et par F-16 jagere parkeret her på Bornholm, for vi ligger lige i skudlinjen, hvis det først brænder på?

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *