Naturens vidunderlige farver

Joel Andersen har gjort det igen. Naturfotografen har overgået sig selv i denne serie ved at fange flere af naturens mest vidunderlige farver.

Solsikken
Vi går flere gange forbi solsikken – uden rigtig at lægge mærke til dens fantastiske gule farver – og det gør det bestemt ikke dårligere, at en pollenindsmurt bi er på arbejde i solsikken – tværtimod, så fuldender det bare hele naturens forløb.

Den arbejdende bi har da også fanget Joel Andersens opmærksomhed, for nu går han helt tæt på bien med sit kamera – og det kan jeg slet ikke være utilfreds med.

Prøv lige at se rigtig på de gule farver, som bien arbejder i, for det er lige dem, der tiltrækker de insekter, der skal til, for at bestøvningen fuldendes for solsikken. Af og til får jeg den opfattelse, at planter kan tænke, men dertil kræves en hjerne – og den har en plante ikke – eller hur?

Selve planten kan blive op til tre meter høj, og som du kan se på billedet, er blomsten tilsvarende stor. Ud over den flotte gule farve, så tiltrækker insikterne ligeledes af blomstens duft.

Jeg omtalte før “blomsten” som én blomst, men det er slet ikke tilfældet, for hver felt i “blomsten” er én blomst, Så “blomsten” består af et utal af blomster. For at lokke insekterne til sig, har hver blomst en større opgave, iden det drejer sig om, at få netop insekterne hen til sig, så der “opstår en større konkurrence” mellem alle blomsterne. Hm – og de har stadig ingen hjerne?

Agerhumlebien
Det næste billede mener naturfotografen er af en agerhumlebi, og jeg tror han har ret.

Heller ikke her sparer naturen på farverne, så hvis du vil have endnu mere ud af motivet, skal du bare klikke på billedet – så ser du virkeligt, hvad det er, Joel Andersen har fat i sin søger på kameraet.

Denne fætter forekommer i skov og parker, samt på engen – og også ved havet kan man træffe  den. Dens “bolig” opretter den i græstuer og løvbunker, hvor den bygger boligen af bl.a. mos og lignende vegetation, som den nærmest fletter sammen. Boet rummer op omkring 250 arbejdere, men mere normalt er antallet nede på omkring 100 til 200 arbejdere. Der findes underarter omkring Øresund og på Sjælland.

Bladlus og myrer
Søreme om ikke jeg er så heldig, at Joel Andersen har taget billeder af myrer – der malker bladlus, så det er ikke kun mennesket, der har fundet ud af at malke andre arter.

Nu er jeg igen henne med en påstand om – ligesom ved planterne – om myrerne også har en hjerne, for her er beviset på, at myrerne – ligesom mennesket – er igang som “kvægavlere”.

Vi véd, at myrerne spiser andre insekter, men lige netop her skåner de bladlusene – med det ene formål – at anvende dem som “malkekvæg. Havemyrerne opsøger bladlusene på de planter, hvor de holder til – andre arter myrer holder direkte bladlusene i en art stald. Der er også eksempler på, at myrerne tager deres “kvæg” (læs bladlus) med, når de begiver sig til et andet område.

Foto: Joel Andersen, ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *