Et retssamfund værdig?

Der er bl.a. tre sager, der får mig til at skrive dette indlæg. Først sagen om journalisten, Jens Gaardbo, på TV 2, der blev erklæret uønsket på skærmen efter en undersøgelse, der har rødder 20 år tilbage, hvor Hr. Gaardbo skulle have ”udført en dårlig dømmekraft” i en såkaldt ”Me-Too sag”.

Den næste sag er ligeledes en TV 2 sag, hvor journalist Jes Dorph-Petersen skulle have tiltvunget sig sex med en journalistelev. Begge journalister blev fjernet fra skærmen efter ”episoder”, der skulle have foregået for omkring 20 år siden. Der er ikke fundet noget bevis for episoderne, og der har ligeledes ikke fundet en retssag sted – altså ingen dom over journalisterne – lige udover TV 2’s egen dom!

Så er der sagen med folketingsmedlemmet, Naser Kharder, fra det Konservative Folkeparti. Fem kvinder stod i juli frem og fortalte til DR, at de mellem 1999 og 2019 var blevet udsat for seksuelle krænkelser eller grænseoverskridende adfærd fra det konservative folketingsmedlem!

Efterfølgende forklarede formanden for de konservative, Søren Pape Poulsen, at samme Naser Kharder var uønsket i partiet. Ingen retssag og derved ingen dom – altså lige ud over folkedomstolen!

Er disse tre sager et retssamfund værdig?

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *