Travlhed på BTS

Gennem det meste af vinteren har der været travlhed på Bornholms Tekniske Samling (BTS). To mand på vort værksted har mødt hver dag, og har bl.a. renoveret knallerter, maskiner m.v. Så er vi også et par enkelte, der kan tegne os for det halve af vinteren på Østre Borregård.

Jeg faldt over en Heidelberg Cylinder trykmaskine på Djursland, format 38 x 52 cm. En grafisk fond på Bornholm lagde kr. 8.500,- på bordet, og da min søn, Bill Krog lagde kr. 2.000,- til, gjorde vi det også på Krogen i Tejn. Derefter lagde BTS resten til, så indkøbet blev “spiseligt” for foreningen.

Maskinen ankom til Østre Borregård på det koldeste tidspunkt på vinteren, og efter en lille uges tid var jeg så kold i røven, at jeg udsatte rengørengen nogle uger – for det var virkeligt koldt i hal 19, hvor maskinen midlertidigt blev placeret.

For at maskinen kunne komme på plads, var der en hel del arbejde i den grafiske afdeling, der skulle udvides en del. Dette kom til at gå ud over vor udstilling med maling/farver, tapet og glarmester. Men det fandt vor smed, Jørn Munk, en løsning på, og han fik ovenikøbet et meget smukt restutat ud af sine anstrengelser. Flot Jørn .)

Jeg knoklede selv med den grafiske afdeling, og da min nabo, Benny Grejsmark, blev færdig med støbearbejdet, sammen med vor formand, Kjeld Nielsen, i hal 7, fik jeg en tiltrængt hjælp fra Benny. Resultatet er blevet en flot grafisk afdeling, der nu kan vise to typografiske trykmaskiner, hvor jeg selv vil vise vore gæster, hvordan vi trykte i de gode gamle dage, da faget endnu levede.

Nu håber jeg bare på endnu flere gæster på vort museum, men en sort hest i er Coronaen, der nemt kan spænde ben for vort virke – men det håber jeg, at vi får en løsning på i løbet af sommeren.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Travlhed på BTS

  1. Erik Krog skriver:

    Jeg vil ønske, at de der skriver kommentarer, også giver sig til kende som den person bag kommentaren. Jeg har modtaget denne kommentar, som bestemt er værd at læse – dog er der ingen afsender på?:

    I daglig tale bliver »stress« ofte brugt synonymt med ordet »travlhed«. Men at have travlt i en periode er ikke det samme som at v?re stresset eller at v?re »syg af stress«. Du kan sagtens have travlt uden at have stress og omvendt kan du sagtens have stress uden at have travlt. Faktisk er mange arbejdslose eller andre der star udenfor arbejdsmarkedet lige sa stressede som folk i arbejde.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *