Folkemødet bygges op

Fra den 14. til 17. juni 2018 har vi atter Folkemøde på Bornholm. Hele toppen på Bornholm vil i de dage stå på den anden ende, og vi, der bor i Allinge og omegn, vil være forhindret i, at tage bilen ind til Allinge, for at købe lidt ind.

Godt nok har vi DagliBrugsen i Tejn, men den har ikke alt det, man har brug for i dagligdagen, så derfor går indkøbsturene også til Klemensker eller Rønne i de dage.

Mange besøgende
Over 100.000 mennesker vi i de fire dage komme til Allinge, og hvis det bliver lige så varmt, som det vejr vi har haft i den seneste tid, så bliver det en meget varm omgang Folkemøde, vi vil opleve i år – med måske et endnu større antal besøgende?

På rammen
På min træningstur i dag, var jeg lige forbi Cirkuspladsen, pladsen, hvor den store scene er placeret – og ikke mindst, Folkemødets vartegn, Domen.

Flere steder er der lagt gulv, til de stande der skal opføres på stedet. Om ikke så mange dage vil disse stande skyde op overalt i området, og langsomt vil de personer, som standene er bygget for, komme til området og gøre sig klar til deres helt specielle opgave.

Naturligvis vil jeg komme til Folkemødet, men nok ikke mere end én dag, så har jeg helt sikkert fået nok. Da jeg havde taget et par billeder, steg jeg atter på cyklen for at tage turen omkring Hammershus og videre ned mod Rønne. Kort efter cyklede jeg forbi den gamle ruin på min højre side. På den anden side, så jeg lige nogle heste græsse, så selvfølgelig skulle jeg da have et billede af dem.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *