Et hold nordmænd på BTS

I tirsdags holdt der en bus udenfor Bornholms Tekniske Samling (BTS), en bus med et stort norsk flag på siden.

Jeg var på vej tilbage fra de øvrige haller, da jeg lige havde vist vejen ned til vore traktorer for en af vore gæster.

Da jeg var ud fra “ølstuen” mødte jeg vor trofaste smed, Ebbe, “skynd dig at komme op til indgangen”, forklarede han, “der holder en stor bus lige udenfor”.

Ebbe havde ret, for det myldrede allerede ind med forventningsfulde norske gæster, der var ved at falde i svime over alle de kopper, vi har hængende i loftet – lige indenfor indgangen.

Mange spørgsmål
Noget af det første jeg spørger om, når der er gæster fra Norge, er, “hvorfra i Norge kommer I fra?” – for jeg har lidt kendskab til Norge.

Men det fik jeg ikke svar på lige med det samme, “hvor mange kopper er der – og er de forskellige alle sammen?” “6170 kopper,” svarede jeg mens jeg ventede på et svar på mit spørgsmål. “Årh – fra det sydlige Norge”, svarede nogle, mens en anden forklarede, at de var fra Drammen i den vestlige del af landet. Jeg undlod at komme med den dødsyge vittighed om, at en dram i timen er bedre end ti timer i Drammen.

Nogle at de mange spørgsmål var bl.a. om Teknisk Samling – idet de kun havde meget kort tid til museet, da de kørte efter en fast tidsplan. Jeg forklarede, at den korte tid de havde til BTS, var alt for lidt, da vi havde 4000 kvm under tag, så der var rigeligt at se for vore gæster.

Jagerbomberen
I første omgang troede de, det bare var pral fra min side, men de blev hurtigt klogere – de havde alt for lidt tid til at se det hele. Nede i hal 19 løb jeg ind i en dansker, der havde boet mange år af sit liv i Drammen. Manden var meget interesseret i vor Dragen F35 jagerbomber, da han gik en del op i forsvarets ældre våbenarter. Vi fik en længere snak om filmen “Kongens nei”, der handlede om tiden 9. til 11. april i Norge, og da jeg både havde set filmen og læst bogen, kunne jeg supplere med en del viden.

Men igen – tiden var alt for kort til den slags udvekslinger, så manden måtte hurtige tage sine billeder og haste videre med de øvrige, for at nå bussen til deres næste bestemmelsessted.

På vejen op til udgangen, løb vi ind i en norsk kvinde fra samme selskab, “det er alt for kort tid til så meget” beklagede hun sig, “vi skulle mindst have haft tre timer her”.

Inden hun tog ud til den ventende bus, gav hun sig tid til at skrive i gæstebogen. Selvfølgelig læste jeg hendes korte besked, hvor vi fik mange roser – men at tiden var alt for kort.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *