Haven lige nu

Lige for tiden ser haven meget frodig ud.

Efter et meget vådt efterår, er der kommer godt gang i plæne og planter.

Bedene har jeg allerede været igennem tre gange, og jeg skal da lige love for, at der er gang i ukrudtet.

Ukrudt er jo også planter, men står for “uønsket vegetation” – og intet andet.

På den anden side har de lige så meget lov til at være i haven, men vi mennesker vil også have noget for øjet. Derfor!

Terrassen
Vor terrasse er så stor, (jeg har selv bygget den), at vi har rigtig mange kroge, vi kan placere os i. Men også i selve haven er der muligheder for “lidt skovtur” på adressen.

I de snart 15 år vi har boet her, har jeg fældet omkring 80 træer i alle mulige størrelser.

Der var så mange træer, at vi ikke engang kunne se den store bøgehæk ind til den ene nabo.

Nu er de træer væk, og bøgehækken er kommet helt til sin ret (billedet). Der er oven i købet blevet plads til et drivhus.

Midt i vor græsplæne stod der en kæmpe silkefyr. Den blev ligeledes fældet.

På stammen byggede jeg et have bord med bænke omkring, og der er bare en enkelt gæst, der har gættet det navn, jeg har givet dette bord – for bordet hedder selvfølgelig “stambordet” 😉

En ting er i hvert fald helt sikkert, de der har boet her før, vil overhovedet ikke kunne genkende stedet, så vi har da fået sat vort helt eget særpræg på hus og have. Og det kan vi ikke være helt utilfreds med.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *