Trolling Master Bornholm 2018

I år har jeg ikke gjort det helt store for dette års Trolling Master Bornholm – men det er der jo heller ingen grund til, da TV 2 Bornholm klarer denne opgave udmærket.

Her på tredje dagen, har jeg forsøgt at tage lidt stemningsbilleder fra havnen, og det har da heller ikke været den sværeste opgave, idet arrangementet har været beriget med noget af det bedste vejr, de overhovedet kunne tænke sig til.

Rundt på havnen kunne man se havets aktører stå/sidde med en dåseøl i hånden efter dagens kamp med de store laks i Østersøen. Jeg kunne sagtens sætte mig ind i deres situation på det felt.

En fisker kunne fortælle, at efter noget der lignede 1½ times kamp med en stor laks, vandt laksen kampen og strøg til havs igen.

På aftenens udsendelse kunne fiskeren berette, at det havde taget ham nogle timer at komme over den skuffelse – hvis han da var kommet over den?

Han havde dog ikke tabt modet, for i morgen er der atter en dag på havet – og nu ved han, hvor den store laks bor.

 

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *