Hvad skjuler Forsvarsministeriet?

Larmen fra vore F-16 jagere er øredøvende for beboerne i og omkring Skrydstrup. Jeg har været i Bevtoft en del gange (en naboby til lufthavnen i Skrydstrup) – og alene her er larmen ret mærkbar. Måske har beboerne vænnet sig til larmen, men jeg registrerer den, hver gang jeg er på de kanter. Men – her taler vi om en by, der ligger omkring de 6 km fra Skrydstrup, hvordan må det så ikke være, at bo i selve Skrydstrup?

Aktindsigt
Forsvarsminister, Claus Hjort Frederiksen (V), var til beboermøde i går i Skrydstrup, hvor emnet om, at Forsvaret i 20 år har haft en liste over støjramte ejendomme, men helt uden at involvere de personer, der boede i de omtalte ejendomme. Det er bl.a. dette beboerne nu har kunne læse, efter de har forlangt aktindsigt i sagen.

Derudover har beboerne kunne læse, at støjoverskridelserne har ligget langt ud over det tilladte – uden at det har fået konsekvenser! Beboerne kan nu se frem til endnu større støj, når de nye F-35 jagerfly kommer til Skrydstrup.

Claus Hjort Frederiksen
Forsvarsministeren tækker på skuldrene, over et direkte skyldsspørgsmål fra en journalist, og fortæller nærmest undskyldende, at han kun har siddet som forsvarsminister i et år, og at han selvfølgelig ikke har kendskab til sagen. Manden manglede bare en tåre i øjenkrogen, så havde det været helt perfekt. Ja, jeg blev også her en del klogere – selvfølgelig på et højere niveau.

Med den udtalelse i mente, tænker jeg tilbage på det valg, der fik Anders Fogh Rasmussen til magten som Statsminister. Da valget blev vundet i 2001, var der en speciel tak til en meget ihærdig venstremand (som den almindelige dansker endnu ikke kendte), nemlig Venstres sekretær, Claus Hjort Frederiksen. Partiet har kunne trække på denne mands viden og erfaring, – og uden ham, sagde Anders Fogh Rasmussen, havde de nok ikke vundet valget.

Sidenhen har vi set samme Claus Hjort Frederiksen haft mange forskellige ministerposter – og altid i den tunge ende. Vi har set og hørt manden forsvare Lars Løkke Rasmussen, hver gang denne mand har kvajet sig (og det er ikke få gange).

Vi har altså af gøre med en mand, der har fingeren på pulsen i næsten alt hvad Venstre har været involveret i – og så vil Claus Hjort Frederiksen bilde os ind, at han ikke vidste noget som helst om de bortkomne støjrapporter – og meget andet i den genre i Skrydstrup?!?

Står der idiot på ryggen af mig?

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *