Netto satser stort i Allinge

Vi ser Rema 1000 nu er kommet til Bornholm, og Lidl er allerede godt etableret i Nexø, hvor også Netto, Kvickly og Fakta har til huse.

I Rønne er der godt gang i Lidl’s nye byggeri, så en stor del af den normale “husholdningshandel”, vil i løbet af kort tid befinde sig i periferien af Rønne.

Allinge
I Allinge har vi endnu “bare” Netto og SuperBrugsen, det vil sige – lige for tiden er der kun SuperBrugsen, idet Netto har revet deres gamle butik ned for at satse  på noget nyt og større. For det er sådan jeg oplever det.

Netto satsning?
Med det byggeri vi i øjeblikket er vidne til i Allinge, ligner det en satsning fra Netto’s side, hvor målet må være et supermarked med det største udvalg og de laveste priser her på toppen af Bornholm.

Som det kan ses, på det stærkt fremskredet byggeri, er ydermurene

rejst, og nu venter de mange tagspær at blive rejst, så i næste uge kan vi sikkert være vidne til et hurtigt rejsegilde på det nye indkøbscenter.

Det kan heller ikke komme bag på ret mange, her på nordøen, at den nye Netto står længe færdig inden Folkemødet, og når vi så i øjeblikket oplever det meste af Allinge blive gravet op, på grund af projektet med fjernvarmen, så er tidspunktet helt rigtig valgt med byggeriet, for det er bestemt ikke let, at køre ind til Allinge for tiden.

Indkøbscentre
Når vi så sammenfatter alt, hvad der sker for tiden på Bornholm, kan Netto’s satsning i Allinge måske få øvrige supermarkeder til at trække sig fra dette hjørne af Bornholm?

Kiwi
Jeg kan godt forestille mig, at SuperBrugsen godt kan få det svært med det nye der sker. På den anden side, så ved vi ikke, hvad fremtiden bringer (der er jo ved at komme godt gang i hussalget), for når jeg tænker på det, vi har oplevet i Nexø, så er der måske også muligheder for endnu et supermarked i Allinge? Når Lidl og Rema 1000 satser på Bornholm, hvad så med f.eks. Kiwi, der er meget kendt for at satse stort i Norge?

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *