Den døde konge i Thailand

Som det måske er bekendt af mine læsere, så har jeg en fætter boende i Thailand, og de fleste har også bemærket, at den thailandske konge døde engang sidste år, men at dette dødsfald stadig er en del af den thailandske hverdag, kommer nok lidt bag på de fleste – her i landet!

Jeg gengiver her min fætters beretning om afdøde Kong Bhumibol:
Kong Bhumibol er stadig med i vor hverdag, selv efter sin død. Normalt er der 100 sørgedage, men nogen snakker nu om 1 år. Jeg tror nu ikke at turisterne mærker eller tænker så meget på at Thailands Kongen er død.

1_kongeKong Bhumibol blev født på Cambrige Hospital. Massachusetts i USA den 5. december 1927, hvor hans far Prins Mahidol Adulyadej studerede folkesundhedsvidenskab.

Da faderens studier var afsluttet i 1928, flyttede familien til Bangkok, hvor faderen døde af nyreproblemer i 1929, hvor Bhumibol kun var knapt 2 år gammel.

I 1933 flytter Prisesse Srinagarindra (også kendt som Thailands Moder) med hele sin familie til Lausanne i Schweiz, hvor den unge Bhumibol, sammen med sine to ældre søskende, Prinsesse Galyani Vadhana og Prins Ananda Mahidol, tilbragte store dele af deres opvækst, helt frem til afslutningen af 2 verdenskrig.

Da Thailands Kong Prajadhipok måtte abdicere i 1935, og ikke selv ville udnævne en tronfølger, var det op til det Thailandske kabinet at udpege en ny tronfølger, og det viste sig også at være meget bekvemt for regeringen, at have en monark, der kun var 9 år gammel som studerer i Schweiz.

Den 2 marts 1935 blev Prins Ananda Mahidol valgt af Nationalforsamlingen og den Thailandske regering som den ottende konge af Chakri dynastiet. Først som 13 årig så den nye konge igen det land, som han nu var blevet konge for, han besøgte landet i 3 måneder men han nåede at blive populær.

Ved afslutningen af Anden Verdenskrig i 1946 kunne Ananda Mahidol komme tilbage til Thailand for anden gang, efter han var blevet Konge. Til trods for sin ungdom og uerfarenhed, vandt han hurtigt det Thailandske folk hjerter, befolkningen havde fortsat med at ære monarkiet gennem omvæltningerne i 1930’erne og 1940’erne. Han var en smuk ung mand og Thailænderne var glade for at have deres konge blandt dem igen.
Den 9. juni 1946 blev kong Ananda fundet skudt i sit soveværelse. At komme ind på alle de teorier, der er omkring hans død, bliver for meget her, og er forsat et mysterium.

Kong Bhumibol blev gift med Sirikit Kitiyakara, som er i familie langt ude med Kong Bhumibol (grand -grand fætter). Deres ældste søn er tronfølgeren Maha Vajiralongkorn.
Derudover har kongeparret en yngre datter, Sirindhorn, med titlen kronprinsesse, men da broderen er ældst, har han førsteret til tronen.

Kong Bhumibol har haft brug for alt den politiske snilde, han havde lært i sin opvækst, alene i hans regeringstid har der været 18 militærkup, og 30 forskellige premierminister.
Der er ingen tvivl om at Kong Bhumibol med en ro, stabilitet, kontinuitet, og fordi han lyttende hvad folk havde at sige, så lyttede folket også til det han havde at sige, og eftersom Kong Bhumibol har været moderat i sin ret og anvendelse til at påvirke landet, havde befolkningen en meget stærk respekt for ham, så kongen nærmest ansås for at være en slags “reserve-magt” – som man kan ty’ til, når det er ved at gå helt galt.

Kongen blandede sig normalt ikke i de politiske diskussioner, og når han engang imellem gjorde det, så hørte man efter hvad han sagde. Men Bhumibol var ikke “bare” konge, han var meget mere, han var musiker og noget af hans musik blev brugt i Broadway musical “Peepshow”. Han er blevet krediteret for 50 kompositioner, blandt andet en ballet, og man kan stadigvæk støde på hans musik, rundt omkring i verden.

Kongen havde også tid til at lege med nye opfindelser, og har fået patent på en del af sine opfindelser. Kong Bhumibol var også kunsner, han skabte mere end 60 skulpturer og oliemalerier, Kongen har skrevet flere bøger, og han var en ivrig sejlsportsmand.

Det kan, for udlændinge, være svært at forstå den ophøjede position en konge af Thailand har, og her var Bhumibol Adulyadej ingen undtagelse.

7_mindeAt være en royalist i Thailand kan være følelsesmæssigt beroligende, man er sammen med millioner af ligesindede, der ærer kongen og stadig ærer kong Bhumibol Adulyadej.
Thaierne føler sig som et medlem af en gigantisk familie, hvor kongen er “fader”. Strengt taget, er der ingen gud i buddhismen, som er “religionen” for det store flertal på næsten 70 millioner thailændere, og måske er der mange af dem, der længsel efter en gud-lignende figur, der er perfekt og uomtvistelig. Hvis nogen, især thaier, sår tvivl om det idealiserede forhold mellem kongen og hans loyale undersåtter, betragtes de som upatriotiske og utaknemmelige – at være thai, er lig med at være loyal over for kongen!

Royalistiske thaier forestiller sig at Kongeriget Thailand er unikt, og betragter afdøde kong Bhumibol som kongernes konge. Det har ledt mine tanker hen på den gamle danske salme, som blev skrevet i 1848, og som netop hedder “Kongernes Konge – ene du kan skærme vort elskede fædreland.”

Egentlig lidt sjovt, at min kære fætter nævner “Kongernes Konge” – for jeg elsker selv den salme.

©: Erik krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Den døde konge i Thailand

  1. Kirsten Trolle-Hansen skriver:

    Ikke nok med, at man betragtes som upatriotisk, hvis man sår tvivl om kongen og hans stilling. Thailand har en meget skrap majestætsfornærmelseslov, der betyder, at “dissidenter” er nødt til at gå på listesko. Det lægger naturligvis også en dæmper på den offentlige debat. F.eks. er en omdiskuteret bog om kongehuset, “The King Never Smiles” forbudt læsning i Thailand.
    I forbindelse med kongens død blev borgere bedt om at bære sort i en måned (hvilket medførte akut mangel på sorte t-shirts). Den officielle sørgeperiode for institutioner m.v. er et år, og da jeg var der ved juletid, var officielle bygninger stadig iført sørgeflor.

  2. Erik Krog skriver:

    Det er lige netop det min fætter også fortæller mig og forholdene i Thailand – vist ikke helt det samme som i Danmark, derfor er det mere end svært for en almindelig dødelig dansker at sætte sig ind i

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *