En tur på rammen

IMG_7064aEfter en tur med svigtende appetit, halsbetændelse og igen et vægttab, blev det endelig tid til, at komme på landevejen i det fantastiske vejr, vi, for det meste, har her på Bornholm.

Vi har næsten altid en god vind blæsende over øen, så det er svært at gemme sig for modvinden, og bakker har vi også rigeligt af, så en tur på rammen bliver altid lidt af en udfordring.

Træner alene
Jeg træner næsten altid alene, for så kan jeg altid tage cyklen, når tiden indfinder sig til en træningstur – og sådan var det også i går. Heldigvis behøver jeg ingen til at tvinge mig ud på landevejen, da en tur på raceren aldrig er en sur pligt, men altid en tur med masser af oplevelser.
IMG_7056aSådan var det også i går.

På vort førstehjælpskursus blev jeg spurgt om, hvem jeg trænede med – om vi havde et cykelhold i Tejn? Joh, der er vist et cykelhold i Tejn, men så var jeg afhængig af faste træningstider, og det er ikke lige mig – og et cykelhold, der ikke havde en fortid som cykelryttere, er nok heller ikke lige mig. Det kan lyde lidt krukket, men et sådan hold har slet ikke den fornødne erfaring på landevejen. Derfor!

Motiver over alt
Når man så ser på de billeder jeg tager på min træningstur, så er det bestemt ikke bare landevejen jeg ser på (som det første billede), for jeg ser motiver over alt i den meget smukke bornholmske natur, og når jeg så også cykler på steder, hvor der er direkte udsigt til Østersøen, så bliver det nok ikke meget smukkere 😀

IMG_7058aMine ture er selvfølgelig ikke bare langs kysten hele tiden, for så ville mine træningsture altid have en længde på over 100 km.

Så jeg kommer derfor også en del gennem Danmarks tredje største skov, Almindingen, som lige netop nu står foran sin smukkeste tid. Og det glæder jeg mig til. Intet er smukkere end den ny udsprungne bøgeskov. Skal vi sige om 14 dage til?

IMG_7059aDe mange gårde
Også de mange gårde, som pryder landskabet, ser jeg på, når jeg “suser” gennem landskabet. Okay, her på øen har vi også en del ejendomme, som burde rives ned, for disse meget forfaldne bygninger pynter bestemt ikke, men så nyder jeg til gengæld de mange andre vedligeholdte gårde, for dem er der heldigvis rigtig mange af.

IMG_7066aOlsker bakker
Turen hjemover gik over Olsker bakker, hvor der var godt gang i gravearbejdet med fjernvarmen, som vil nå til Tejn til næste år.

Egentlig skulle vi have vort eget fjernvarmeanlæg i Allinge, men det er besluttet, at vi skal have fjernvarmen fra Hasle, så derfor ser vi nu resultatet af denne beslutning i landskabet.

Så en tur på rammen, er slet ikke det samme som at stirre stift ned i asfalten – eller med blikket rettet imod et andet baghjul. For mig er det en god træningstur i meget smukke naturomgivelser. Og især her på Bornholm.

Foto: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til En tur på rammen

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Fin “tour”selv efter syfdom-og et billede med “skib på”-Ikke dårligt!

  2. Erik Krog skriver:

    Tak John, der er næsten altid et skib langs kysten på mine ture. Min sygdom er jeg desværre ikke helt ovre, hvilket jeg tydeligt kunne mærke i går – men det går fremad. Når selv min læge fortæller mig, at nu har jeg tabt mig for meget, så er der sikkert noget om det. Jeg var i hvert fald ikke i topform i går, det behøver man ikke den helt store kædestrammereksamen for at kunne se. Men jeg er på vej 😀

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *