Frennegaard ved Svaneke

Et lille udpluk af lupinmarken udenfor Svaneke

Når man kører ud af Svaneke mod Nexø, ligger Frennegaard på højre side. Lige for tiden er gården kendt for deres store lupinmark, hvor alle lupinerne står i fuld blomst.

Lupiner, purløg og pasta

Lige ved siden af denne flotte mark, står en anden mark i blomst – en mark fuld af purløg.

Purløg i blomst – så langt øjet rækker

Disse to marker, er tilsammen et helt fantastisk syn for alle, der har deres vej mellem Svaneke og Nexø.

Frennegaarden er også kendt for noget helt andet – deres helt specielle pasta   http://www.pastariget.dk/

Pastariget i Svaneke

Pastariget er faktisk Danmarks eneste pastafabrik, som oven i købet har vundet diplom for bedste smag og kvalitet.

Randi skulle selvfølgelig helt ind blandt lupinerne, før at billedet var i kassen

Da vor datter, Randi, for tiden er på Bornholm, skulle hun selvfølgelig lige en tur omkring Pastariget for at købe pasta med hjem til Norge. I Norge koster sådan en pakke pasta 60 norske kroner, her på Pastariget kan hun købe den for 20,-

Frøavlere

Vi spurgte Susanne, den ene halvdel af landmandsparret på Frennegaard, om hvad de anvendte de to marker med purløg og lupiner til? Susanne kunne så berette, at de også var frøavlere, så det var svaret på vort spørgsmål.

Foto: Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret og tagget , , , , , , . Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *