Type 1 diabetes

Jeg vil lige vende denne oplevelse på min blog, for jeg havde en rigtig dårlig oplevelse i går. Jeg har en type 1 insulinkrævende diabetes, så jeg tager insulin fire gange om dagen. Oplevelsen i går gik ud på, at mit blodsukker faldt drastisk. Jeg tog et pat tablette druesukker, så plejer det at ordne sig. Det gjorde det bare ikke denne gang.

Druesukker
Efter et par kontrolmålinger, blev det klart, at mit blodsukker blev ved med at falde, herefter var der godt gang i druesukkeret. Jeg spiste også brød og drak mælk til, alt sammen med til at få blodsukkeret op. Det gjorde det også kortvarrigt, hvorefter det igen dykkede faretruende. Herefter begyndte jeg at tage druesukker i “pulverform” en art jeg anvender i mine flasker under træningsturene.

Nu var jeg oppe på at tage rigtig meget druesukker, og alligevel dykkede blodsukkeret igen – efter det kortvarrigt var kommet op over det kritiske punkt. Herefter indså jeg, at nu måtte en tur på sygehuset, hvis jeg ikke skulle gå i insulinchok.

Min kone ringede til 1813, og indenfor en rimelig tid, blev jeg kørt på Rønne Hospital for et tjek, for noget måtte være galt. Under turen med ambulancen fik jeg en kraftig sukkergele – og noget vand, for min mund havde det ikke godt efter al det sukker.

Hjem igen
Jeg var på hospitalet under en time, hvor jeg blev undersøgt for hvad der var gået galt, dog uden held – men mit blodsukker var nu kommet så meget op, at lægen valgte at sende mig hjem igen.

Mit eget bud på situationen er, at min bugspytkirtel er begyndt at producere insulin igen, og jeg har da heller ikke taget insulin i dag.

Jeg er så heldig, at jeg kan mærke, når mit blodsukker går ned, derfor undgår jeg at gå i insulinchok – hvis jeg ikke havde haft denne følelse, var det nok endt på en helt anden måde.

Under hele forløbet kunne jeg fortælle ambulancefolkene og senere læge og sygeplejerske, hvordan jeg havde det, samt, hvad jeg havde indtaget, det gør det hele en del nemmere – men det var en rigtig grim oplevelse.

©: Erik krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Spurve, høje og Supermåne

Denne måneds billeder, fra Kregme i Nordsjælland, er en blanding af spurvefugle, høje ved Arresø og en Supermåne – og så er billederne omkring 1 år gamle, hvor vejret dengang var højt og flot. Altså en hel del bedre end det vejret kan præstere i dag, hvor vi meget ofte må tage til takke med en noget mere diset en af slagsen.

Spurgefugle
Både på Færøerne og i Australien kan vi se gråspurve, hvor gråspurven er blevet indført i Australien, er det en naturlig ting i Europa og Asien.

Skovspurven
Nu er der her ikke tale om en gråspurv, men en skovspurv, der meget ofte bliver forvekslet med gråspurven. Denne spurv er ligeledes blevet indført i New Zealand, Australien og i Nordamerika. Skovspurven er noget mere sky end gråspurven, som vi af og til kan opleve spise af hånden, hvorimod skovspurven lever i skovbryn og større områder som parker og lignende.

Skovspurven er også mere til insekter som føde, hvor gråspurven hælder langt mere til korn – så, der er forskel på de to spurve. Også på udseende er der forskel. Skovspurvens farver er klarere, kroppen slankere og vingerne har de dobbelte hvide aftegninger.

Musvit
En anden spurvefugl (godt nok i mejsefamilien) er musvitten. Til forskel fra skovspurven, kan vi møde denne fætter næsten overalt – både i by, på landet og i skoven.

Den er også udbredt i Europa, Mellemøsten, det meste af Asien og dele af Nordamerika. Den er så almindelig i Danmark, at den har fået plads som den femte mest almindelige fugl i landet.

Den kendes på sit sorte hoved og nakke, med de meget fremtrædende hvide pletter på kinderne. Også den olivenfarvede overside og gule underside er et karakteristisk kendetegn for musvitten, som alle kan nikke genkendende til.

Disse to spurve kunne fotografen fange med sit kamera lige udenfor sit køkkenvindue i Kregme, og når vi så nu ved, at skovspurven ikke er lige så social en spurv som gråspurven, så fortæller det noget om stedet, hvor Joel Andersen har til huse.

Høje ved Sonnerup Skov
Joel Andersen har ladet sit falkeblik lande på nogle høje, da han gik gennem Sonnerup Skov mod Arrenæs. Disse høje ligger ca. 500 meter fra Arresø.

Lige for at præcisere, hvor Sonnerup Skov (ved Frederiksværk) ligger. Den ligger på kanten af Arresø,

men ikke længere fra Kregme end det kan klares på gåben fra fotografens hjem. Det siger ikke så lidt om den natur de har på de kanter.

Gravhøjene
Jeg har læst mig til, at der er
registreret 23 gravhøje på Arrenæs, hvor langt de fleste er fra bronzealderen.

Navnlig er der 12 høje, som er ret tydelig i området ved Arrenæs, hvor den ene, Maglehøj, som ligger 70 meter over havets overflade, har en udsigt, der går hele horisonten rundt.

Supermånen
Som vi alle husker supermånen, den 16. oktober 2016, har Joel Andersen også sit bud på oplevelsen for denne dag, – i form af sit helt private billede.

Denne dag var Månen hele 40.000 km tættere på Jorden end normalt. Jeg er faldet over en udtalelse af Ole J. Knudsen, der er astrofysiker og kommunikationsmedarbejder på Aarhus Universitet:

“Betegnelsen supermåne handler om misforståelser og et ønske om at gøre sig interessant. Det er blevet en slags moderne overtro, hvor vi alle går rundt og tror, at supermåner er noget særligt –

– det er ikke noget særligt i astronomisk forstand. Månen er cirka 40.000 kilometer tættere på Jorden, men det er ikke noget, man kan se med det blotte øje.”

Jeg lader den udtalelse stå lidt endnu 😉

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto: Joel Andersen ©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Løkke og sit “rager til sig syndrom”

Jeg har før skrevet indlæg om Lars Løkke Rasmussen (V) – om hans “rager til sig syndrom”. Det var bl.a. fra dengang med sagen fra GGGI.

Lars Løkke Rasmussen, og den øvrige bestyrelse i GGGI, fik allerede i januar 2013 en direkte opfordring til, at granske rejsereglerne i GGGI. Denne anbefaling kom fra GGGI’s finansdirektør på et bestyrelsesmøde – ledet af Lars Løkke Rasmussen!

På omtalte møde kom det også frem, at op til 80% af pengene skulle anvendes udelukkende til rejser?!? – oplyste GGGI’s finansdirektør ifølge mødereferatet. Derfor var det afgørende, at der blev taget fat på GGGI’s rejsepolitikker og -procedurer!

Alligevel gik der et halvt år, før Lars Løkke Rasmussen fik ændret disse rejseregler, der også var gældende for ham selv! Rejseregler, der gav Lars Løkke Rasmussen ret til, at rejse på første klasse!

Tøjsagen
Så var der den såkaldte “tøjsag”, hvor LLR skulle tiltræde som statsminister, da Anders Fogh Rasmussen (V) fik jobbet i NATO. LLR havde ikke sin garderobe til dette hverv, så manden blev klædt på, fra inderst til yderst, betalt af partiets kasse. Og det tilbud kunne han bare ikke lade gå fra sig.

Så er der de cykelvenner LLR har. Prøv at spørge om det de låner LLR kommer retur? Den gode statsminister tror ligeledes, at når han henvender sig i cykelforretninger på sine cykelture, så får han en særlig rabat – og helst helt gratis. Okay, det er da helt op til den enkelte butiksindehaver at give ham det, men der er bestemt også dem, der ikke yder denne rabat, da de mener manden tjener ret godt i forvejen.

Kvotekongerne
Så er der den nye sag om hans tilhørsforhold til de såkaldte “Kvotekonger”. Sagen har samme fællesnævner som de øvrige nævnte sager, – manden rager til sig!

Jeg hørte “Besservisseren” Søs Marie Serup udtale i TV 2 News forleden, at det var netop disse sager, de i hendes tid kæmpede for at undgå, for det var nogle rigtige møgsager for LLR. Statsministeren burde holde sig langt væk fra storfiskeren John-Anker Hametner Larsens sommerhus i Skagen!

Dette mener også flere medlemmer af Venstres folketingsgruppe, som bl.a. Ekstra Bladet har talt med, men LLR har en helt anden forklaring på dette. LLR blev da også ret harm over et direkte spørgsmål om hans forhold til Kvotekongerne på et samråd i Folketinget. Jeg har på fornemmelsen, at statsministeren snart kommer i samråd igen.

Flere af Venstre medlemmer mener, meget apropos, at det er direkte torskedumt af statsministeren i denne sag, og den tidligere venstreminister, Britta Schall Holberg, finder LLR’s opførsel uforståelig:

Britta Schall Holberg siger bl.a. at det er så trist, at statsministeren ikke har lært af den sidste omgang med tøjet og det der. Jeg kan ikke forstå, at han ikke har taget ved lære, og det rammer jo os alle sammen, siger hun til Ekstra Bladet.

Tja, jeg har kun én forklaring, og det er, at statsministeren må lide af et uheldbredeligt “rager til sig syndrom” – anden forklaring har jeg ikke.

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Hvem har ansvaret?

Af og til kan jeg godt bliver overrasket over, hvad jeg sætter i gang – utilsigtet. Jeg har før skrevet om olietønder på og ved havnen, hvor jeg ikke var helt tilfreds med det “system”, jeg kom ud for på min  vandreture i havneområdet.

Private virksomheder
Jeg har da så fået konstateret, at kommunen har givet tilladelse til den form for anbringelse en virksomhed udfører med deres fyldte og tomme tønder – bag deres bygning ved havnen. Okay, så er vor kommune også medansvarlig, hvis der sker noget med den aftale.

Havnen
Så er der havnen. Her har flere gange stillet spørgsmålstegn med de fyldte tønder, der står uden opsyn ikke langt fra kajkanten. Det er lige her, jeg får nogle farlige billeder inde i hovedet, når jeg tænker på, hvad der i værste fald kan ske. Men hvem har så ansvaret for dette?

Jeg har rettet dette spørgsmål til både Bornholms Regionskommune (BRK) og Miljøstyrelsen (MST), og her er lige her, at der kommer nogle modstridende svar.

Tilsynsmyndighed
Direkte adspurgt svarede BRK – “Mht. til beholder med kemikalier, så er det som tidligere skrevet reguleret og kontrolleret af Miljøstyrelsen. I daglig tale kaldet kemikaliekontrollen. Hvis der er tale om affald, er det kommunens tilsyn.”

Så var den ged barberet – ansvaret var klarlagt. Troede jeg.

Kort efter fik jeg svar fra MST, og nu var det en helt anden sludder, med det svar jeg fik i min mailboks: “Jeg har haft dit spørgsmål forbi vores fagkontor, som svarer: Hvis der henstår olie-og kemikalietromler med indhold på havnen meget tæt på molekanten, er det kommunen, der som tilsynsmyndighed afgør, om det er et ulovligt forhold eller ej. Enten tilhører tromlerne en virksomhed, der har en miljøgodkendelse, eller også er det en såkaldt §42-sag (forurening fra andre virksomheder, end dem der skal have en miljøgodkendelse).

Hvis det er et ulovligt forhold, skal kommunen foranledige det ulovlige lovliggjort, med mindre forholdet har underordnet betydning. (§68 i MBL).

Det hører ikke under Miljøstyrelsens kemikalieinspektion.”

Nu var jeg forvirret – selvfølgelig på et højere plan, for ingen af myndighederne havde tilsyneladende styr på, hvem der har tilsynsmyndigheden/ansvaret!

Møde med Teknik og miljø
Herefter fik jeg et møde med Teknik og miljø på det gamle rådhus i Tejn. Jeg aftalte med min kontakt, at han undersøgte sagen, for derefter at vende tilbage med et svar til mig, for jeg slap ikke sagen før jeg fik et tilfredsstillende svar.

I går fik jeg så en ny mail fra Teknik og miljø: “Hej Erik! Jeg har i dag været i kontakt med MST, jf. nedestående. Jeg havde håbet på at han mundtligt kunne afklare sagen for os, men det kunne han ikke. I stedet vil han gerne have at jeg foretager en konkret anmeldelse, og så vil MST tage stilling til sagen og se på om det er MST eller kommunen der er tilsynsmyndighed.

Jeg vil i den forbindelse gerne have tilsendt de fotos du måtte have, så jeg kan vælge et relevant billede.”

Jeg er i den grad forvirret, med også en del rystet over, at vore myndigheder ikke har styr på, hvem der har tilsynsmyndigheden/ansvaret. Jeg vender selvfølgelig tilbage, når/hvis der findes en løsning på mit spørgsmål – men jeg begynder at tvivle på, at det vil lykkes.

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Skrider tiden?

Af og til må jeg gnide mine øjne, når jeg ser lidt reklamer på TV – for jeg får det simpelt hen ikke til at passe.

“Din travle hverdag”
Jeg ser en træt kvinde fylde en vaskemaskine, sætte den i gang, hvorefter hun sætter sig ned på gulvet – helt udkørt. Så er det man hører og ser en reklame om et ferietilbud til syden. Den næste der tonede frem på skærmen, var en reklame om dagligvare indkøb, som kan klares over nettet – så man sparede sin dyrebare fritid!?!

Efterkrigstiden
Nu er jeg en årgang 1944, altså et barn af krigen. Da jeg gik i lære som typograf i 1960, havde vi en arbejdeuge på 45 timer, hvor vi også arbejdede om lørdagen. Min skoletid indbefattede ligeledes lørdags undervisning.

I den tid var bilen slet ikke en hvermandseje. Hvis vi ikke anvendte apostelens heste, cyklede vi til købmanden.  Supermarkederne var i deres begynderdage dengang, ellers var der købmanden ved sin disk, hvor man blev betjent at købmanden og dennes kone (og måske en lærling). Der var ikke noget der hed stregkode på varerne, men derimod blev hele regnskabet skrevet op på indpaknings papiret – og regnet sammen vare for vare med blyant. Det tog sin tid. Og så var der vaskedagene dengang, den trak tænder ud for husmoderen – det var en helt anden sag end bare at fylde en vaskemaskine, komme sæbe og tænde for maskinen – og se træt ud.

Posthuset var en oplevelse – og især når vi kom til omkring den 1. i måneder. Der var lange køer foran indbetalings lugerne, og vi havde alle en stribe girokort, der skulle betales – selv skatten og sygekassen blev dengang betalt over posthuset.

Det der med elektriske køkkenredskaber var der næsten ingen af, og et TV-apparat kostede en månedsløn – til et program – der havde meget lidt sendetid. Og jeg kunne blive ved i den genre.

I dag
I dag er der en arbejdstid på 37 timer om ugen. Langt de fleste har en til to biler, masser af elektriske køkkenredskaber, og regningerne betales over betalingsservice gennem bankerne. Og igen, jeg kan blive ved med at nævne alt det der er blevet lettere – og som sparer tid!!!!!!

Den teknologiske tidsalder
Næh – der der stjæler tiden i dagens samfund, er, – og nu kommer det, det er de opfindelser, som skulle gøre alt nemmere og letter for os alle – computeren, og navnlig mobiltelefonen.

Prøv at regne sammen, hvor meget tid du bruger om dagen på disse to ting, og du vil få et chok. Det næste du så skal gøre er, at gange det med 365 dage. Kunne du ikke anvende al den tid til noget mere fornuftigt?

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Tasmanien

Jeg ser til tider mine billeder og videoer fra Australien igennem, og jeg kan ikke se, hvorfor jeg skal gemme disse film væk på min harddisk, da jeg kan dele dem med mine læsere på bloggen.

Tasmanien
For snart 11 år siden var jeg tilbage på Tasmanien. Jeg var blevet inviteret Down Under af min gamle ven Erik Rudolf, og det blev der en del billeder og video ud af, faktisk tog vi over 10.000 af slagsen.

Et stykke udenfor Hobart ligger der en dyrepark, der hedder Bonorong Wildlife Park, som vort Kronprinsepar, med den lille Prins Christian, engang besøgte. Her kan man bl.a. gå mellem kænguruer uden den helt store risiko, dog skal man lige have i mente, at det er altså vilde dyr man går ind til. Dette forhindrede ikke den lille Prins Christian i, at sparke lidt til en af kænguruerne.

Mit møde med kænguruerne gik ret smertefrafrit. Jeg havde købt en pose med noget dyrene godt kunne li’, så jeg fik hurtigt kontakt til flokken. En dyrepasser kontrollere jævnligt, om, jeg var i sikkerhed (tror jeg), for disse dyr kan sparke ret hårdt.

Forben
En ting ramte mig ret hurtigt – og det var lugten. Kænguruer lugter ikke ret godt, da der står en kraftig hørm omkring dem. De har også nogle lange kraftige negle/klør på forbenene, og op til flere gange kom jeg i kontakt med dette, da kænguruerne flere gange ville se om jeg gemte noget mere til dem.

Foto og video: Erik Rudolf ©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

LA’s storhedsvanvid

Når man agerer som partileder Anders Samuelsen (LA) har gjort, så får man virkelig en røvfuld, der siger spar to, når man kvajer sig så meget – og det må jeg nok sige, at manden har gjort.

Den politiske Messias
Lige siden Anders Samuelsen grundlagde partiet, har det ikke manglet med rosende ord for dette parti, som nu var “sat i verden” til hele Danmarks lykke. Hvis man var i tvivl om partiets eksistens og berettigelse, skulle man bare spørge partitoppen – herefter var der slet ingen tvivl længere. Danmark havde endelig fået sin politiske Messias.

Udenrigsminister
Da Anders Samuelsen så satte sig i udenrigsministerstolen, fik den lige en ekstra drejning på “selvroseren”, da den nye udenrigsminister fremførte sig som, “den måske mest fagligt kompetente udenrigsminister” Danmark havde haft. Manden sætter bestemt ikke sit lys under en skæppe. Den får hele armen.

LA og champagne
Vi har set det et par gange. LA elsker at fejre “deres sejre” med champagne i partitoppen. Jeg husker tilbage i november 2015, hvor finansloven for 2016 blev vedtaget – der bl.a. betød, at registreringsafgiften blev sat ned fra 180 til 150 procent, dengang stod den på champagne og jordbærtærte. Joh, de forstår at blære sig i det parti. Det der med af fare frem med lempe, er et totalt ukendt begreb for Anders Samuelsen og Co.

Ny skatteaftale
Det seneste og næsten værste eksempel på LA’s storhedsvanvid, er sikkert forhandlingerne om finansloven 2018 – samt en ny skatte aftale/reform, udlændinge politik m.v., hvor hele partitoppen fremturede med, at de var stillet i udsigt, at ved en aftale om finansloven, havde de ligeledes en aftale om et forlig for de øvrige knaster inden julen 2017. Sagt med andre ord, DF ville bl.a. stemme for en skatte aftale/reform.

Dette benægtede DF at have stillet i udsigt. Spørgsmålet er så bare, hvem har bildt LA dette ind, for der er kun statsministeren tilbage i dette svar – og han skal ikke have noget klinket.

Det gik så vidt, at Anders Samuelsen – og andre af partitoppen, stod frem på TV og lykønskede Danmark med en skatte aftale/reform, der gav historiske store skattelettelser – inden jul. Der var reelt tale om, at her solgte LA skindet før bjørnen blev skudt.

DF strammer skruen
Når man kvajer sig så meget i forhandlinger i politik, så kommer straffen omgående. Hvis DF skulle sige ja til dette, som LA allerede havde proklameret som en aftale, så kom der nye stramninger på bordet på udlændinge området. LA ligefrem bad om denne stramning i deres agering.

Alt dette kunne forhandlingerne slet ikke holde til. LA var direkte skyld  denne udvikling, hvor statsministeren herefter forklarede, at regeringen kun gik efter en lille skatte aftale. Anders Samuelsen’s profeti røg på røven, og manden måtte lægge sig så fladt ned, at der nærmest var tale om, at han gravede sig langt ned under jorden. Det var mere end pinligt at se på.

Jeg vil gå så vidt at sige, at der her er tale om en partitop, der agerer så amatøragtigt, at det gør helt ondt. Her er der virkelig tale om en storhedsvanvittig person (med disciple), der blev klædt helt nøgen for åbent tæppe.

Velkommen til den virkelige verden Anders Samuelsen.

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

En omskåret religion

Jeg er begyndt at spørge om, hvorfor vi tilbeder religioner, som er opstået i Mellemøsten. Af alle verdenshjørner, hvor intet menneske kan leve i fred – overhovedet – har vi taget en religion til os, som skulle være baseret på kærlighed? Når man så samtidig læser om alle de religionskrige, der har været gennem historien, ryger kæden helt af – dog passer krigene helt i tråd med den kultur, som disse religioner er opstået af.

Ôzlem Cekic, tidligere folketingsmedlem for SF, har skrevet en novelle om omskæring af børn – til børn, fordi der ikke findes noget materiale om emnet henvendt til børn – fortæller konen!?! Jeg troede egentlig, at det var et emne børnenes forældre forklarede deres børn – altså børn, der bliver omskåret.

Langt de fleste muslimer og jøder er omskåret af religiøse årsager. Religiøse årsager?? – vi er skabt med forhud, hvorfor skal en religion lave om på det?

Der kan selvfølgelig være andre grunde til at blive omskåret, men at blive omskåret ene og alene på grund af en religion, giver overhovedet ingen mening!

Forfatteren sammenligner i sin novelle, at når et barn bliver omskåret, er det at sammenligne med den kristne dåb, som er en religiøs tradition. For mig er der ret stor forskel på, at skamfere et barn i forhold til at hælde lidt vand i hovedet på ungen – selv om jeg heller ikke her ser nogen mening i denne handling. Dog tager barnet ikke skade af lidt vand. Derimod skal en dåb bekræftes af barnet ved konfirmationen – og her kan barnet selv sige fra. Det er helt umuligt ved en omskæring.

Kan ikke sammenlignes
Når “den gode” Ôzlem Cekic  nærmest forherliger en omskæring – og ikke mindst – sammenligner dette ritual med den kristne dåb, så fortæller det mere om, at konen ikke har forstået noget som helst af begge dele!

Selvfølgelig har Ôzlem Cekic lov til at have sin helt private mening, men efterhånden har pressen givet hende for meget spalteplads.

Der må være en grænse for, hvor meget vi skal plages med fra den kant, for – det står efterhånden helt klart, at konen kun forstår sine egne subjektive holdninger, hvor det med at lytte er et helt ukendt begreb i hendes verden!

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Lidt ordkløveri

Jeg ved, at jeg er noget af en ordkløver – men alligevel. Det har længe irriteret mig, at når jeg får stille et spørgsmål som, “Hvad var dit navn?” Spørgsmålet er stillet i datid, som om jeg har skiftet navn. Eller, hvad var dit cpr-nummer. Her er det det samme problem, man får ikke bare udskiftet sit cpr-nummer i tide og utide – ja, faktisk kan det slet ikke lade sig gøre, med mindre man kommer fra et andet land til Danmark.

Bøjningen af “ny”
Vi kender alle til gradbøjning – f.eks. hurtig, hurtigere og hurtigst. Her er der intet problem, men når vi så kommer til ordet “ny”, er der et problem. Igen gradbøjer vi ny, nyere og nyest – men intet er “nyere end ny”. I dette eksempel opfatter vi “nyere som “let brugt”, som f.eks. “en nyere bil”, hvilket vel ikke kan have noget af gøre med en ny ting, og slet ikke en grad større end “ny”? Hvor hurtigere helt naturligt er en grad større end hurtig.

Går vi så lidt længere op i skalaen i gradbøjningen af “ny”, har vi “nyest” – hvilket opfattes som det “nyeste” – men igen, intet er “nyere” end en ny ting. Så  gradbøjningen af “ny” opfattes som “ny, halv brugt og den nyeste”, hvilket er noget slemt vrøvl – eller hur?

En af mine “gode” dage, hvor jeg bare må have det på bloggen.

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Tre bornholmske kirker

Vintertræningen er bestemt ikke på sit højeste, men selv mindre ture på MTB’eren har sin berettigelse. Og når så det er sagt, så omtaler jeg næsten også tre specifikke kirker, som jeg efterhånden ser en hel del til på mine ture.

Rø Kirke
Den lille by Rø, har en befolkning på omkring 100 sjæle, hvilket må være grænsen for, at opfatte Rø som en By.

Egentlig er Rø Kirke en relativ ny kirke, selv om den blev bygget i 1888. På stedet lå den gamle Rø Kirke, som var en middelalderkirke fra omkring år 1200.

Det blev besluttet i 1886, at rive den gamle kirke ned. Herefter blev der opført en ny og større kopi af den gamle kirke.

En låst kirke
Jeg har aldrig været inde i kirken, da den altid har været låst, når jeg ville ind og se den. Sådan er det slet ikke med alle kirker på Bornholm, da f.eks. Svaneke Kirke altid er åben. Sådan burde det også altid være, men måske har det noget af gøre med, at lige efter restaureringen af Olsker Kirke’s tag, blev der begået hærværk i Olske Kirke, samt forsøgt at brænde kirken af. Ingen er blevet anholdt i sagen, som stadig ikke er opfklaret.

Klemensker Kirke
Denne kirke ser jeg ret tit, dog har jeg heller ikke været inde i denne kirke, men det vil jeg prøve på i år.

Kirken ligger lige ved siden af Danmarks sidste landevejs kro.

Denne Kro er forsøgt restaureret, men er på det sidste kommet ud for en rørskade, der har bevirket, at hele gulvet er blevet ødelagt – og forsikringen vil ikke dække skaden.

Kirken
Ligesom i Rø, rev man den gamle kirke ned og byggede en ny på stedet. Den ny kirke, Sankt Clemens Kirke, erstattede den gamle kirke indenfor et år.  Og så blev de ny kirke oven i købet opført i granit. Noget af en præstation.

Rundkirken i Olsker
Bornholm er lige så kendt for rundkirkerne som for de røgede sild, og rundkirken i Olsker (Sct. Ols Kirke) er bestemt et besøg værd. Og ja, jeg ser nok Olsker Rundkirke lige så tit som Sankt Clemens Kirke.

Bygget med et fladt tag
Det er vel de færreste, udenfor øen, der ved, at denne kirke oprindeligt er bygget med et fladt tag.

Kirken er bygget helt tilbage i ca. 1150, og går for at være den mest elegante af de fire rundkirker på Bornholm. Jeg beundrer kirken hver gang jeg kommer forbi den på mine træningsture, og jeg kan kun anbefale turister at besøge kirken – men gør jer lige selv den tjeneste, at dykke lidt ned i historiebøgerne om kirkens baggrund, for så får I meget mere ud af besøget.

Hvis nogen har noget historisk materiale om disse kirker, må I meget gerne kontakte mig gennem kommentarfeltet.

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar