Caroline, den bedste nogensinde?

For et par dage siden hørte jeg (igen) en sportsjournalist fortælle på nyhederne, at Caroline Wozniacki, “den største danske idrætsatlet nogensinde”, var igang med sin sidste turnering, inden hun helt stopper karrieren.

Nu har vi altså haft en del ret gode atleter i Danmark gennem tiderne – og jeg vil da også sige, at Caroline Wozniacki har gjort det ganske godt! Men, at udnævne hende til “den største danske idrætsatlet nogensinde” er nok at tage munden lidt for fuld, da det er helt umuligt, at sammenligne de mange forskellige idrætsgrene med hinanden.

Jeg husker engang cykelrytteren, Ole Ritter, blive spurgt, om, at sammenligne hans præstationer med nutidens danske rytteres præstationer, hvortil han svarede: “man kan kun sammenlignes med de atleter, man er oppe imod, mens man er aktiv, alt andet giver ingen mening.

Erik Krog

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Døndalen

Jeg tog lige en afstikker fra landevejen ned mod udløbet af åen ved Døndalen.

Hele arealet fra cykel- og/eller gangstien ned mod Østersøen, var trimmet for de vildtvoksede brombærplanter, som vi ser overalt på Bornholm. Dog ligger alle de afskårne plantedele stadig på arealet.

Man skal nok ikke lige tage cyklen hen over dette sted, men mindre man har en enorm lyst til at lappe cyklen bagefter, for der er en del stikkende torne i de plantedele.

Længere henne – og i den rigtige afstand fra å-udløbet, så jeg tre lystfiskere nyde den friske luft, der slår dem i møde ude fra havet.

Og frisk luft var der nok af i dag, idet vinden blæste med 11 m/s med en “varme” på de 5 grader. Helt ærligt, så føltes det pissekoldt.

Jeg tog nogle billeder af udløbet, hvorefter mit blik søgte opad mod landevejen. Der var et godt stykke op. Føret var vådt og ikke lige til at cykle på, da det gik ret stejlt op, så der var kun én løsning på det problem – jeg måtte gå op til jeg kunne cykle igen. Men det var det hele værd. Herefter gik turen videre mod Rø og Klemensker. Joh, jeg får da set en del på mine cykelture 🙂

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

En fiasko – og intet andet

De danske OL-guldvindere og Verdensmestre i herrehåndbold, er ude af Europamesterskabet – faktisk før det rigtig begyndte. Det må siges at være en fiasko, og meget længere er den ikke!

Den danske verdenspresse gjorde vore håndboldspillere til guldfavoritter – og ikke bare én gang – men hele tiden. Ingen over og ingen ved siden af vort stolte landshold. Den fik ikke for lidt.

I går kunne vi have gået videre til mellemrunden – med hjælp fra Island, der i så fald skulle slå Ungarn. Det glippede. Dernæst – hvis Island altså havde vundet, skulle Danmark så slå Rusland, – og den del af planen lykkedes. Men det samlede resultat blev, at Danmark var ude af kampen om Europamesterskabet.

Det der med, at vi skulle have hjælp af Island, holder ikke en meter – vi skulle have afgjort det selv i de øvrige kampe! Det formåede vi altså ikke, så ingen sure miner til Island!

Katastrofe!?!
Den samlede danske Verdenspresse bruger da også betegnelsen “fiasko” om holdets meget hurtige exit – men også ordet katastrofe bliver flittigt anvendt om “præstationen”. 

I min verden er en katastrofe noget med hungersnød, krig, død og ødelæggelser ved storme/orkaner, oversvømmelser og jordskælv – og bestemt ikke noget med tabte sportskampe. Det er en fiasko, og intet andet!

I journalister er ret gode til, at skrue noget op i et niveau, hvor det absolut ikke hører hjemme – den ros skal I have. Vore Håndboldspillere er kommet ned på jorden, så det vil klæde vore medier at gøre det samme. Jeg ved godt, at der skal sælges aviser – men indholdet skal altså også svare til overskriften, og det gør det ikke!

Erik Krog

Udgivet i Ikke kategoriseret | 4 kommentarer

Den bornholmske natur

Det bliver for meget, hvis jeg skal beskrive hele den bornholmske natur i et eneste indlæg, men lidt har vel også ret?

På mine cykelture kommer jeg gennem – og forbi rigtig meget, dog mangler jeg endnu en hel del, før jeg har været over det hele – men jeg forsøger da 😉

Den megen regn har sat gang i vore å- og bækløb, og når jeg tænker på sommeren 2018, hvor vi havde tørke, der bevirkede, at danmarks højeste vandfald bare lignede en rift i et vandrør, så er vore bække nu nærmest løbet over deres breder. Billederne er fra Møllegård Bæk, der har udløb ved Baadstad Strand på det Nordøstlige Bornholm.

Vand løber jo nedad, og i enhver fordybning ligger der små søer, og når disse er fyldt op og vandspejlet ligger højt, så udvider disse små søer sig til endnu større søer – til stor gene for vore landmænd. Men naturen har fået uanede områder til at boldtre sig i.

Vi har brug får insekterne, for mange dyr i naturen lever af insekterne, derfor skal vi have mere naturskov, hvor væltede træstammer for lov til at blive liggende, så insekterne for deres optimale levevilkår, herefter vil det lønne sig bl.a. i et større fugleliv m.v.

Dog skal der være mening med “galskaben” når vi taler naturskov, for mindre træbevoksninger, hvor vi har historiske steder, som turister besøger, skal væltede træstammer fjernes, da disse er til fare for de besøgende.

Her tænker jeg specielt på hulerne ved Stammershalle, for selv om området ser meget forsømt ud, så kommer der en hel del besøgende hvert eneste år.

Prøv at se på de ret store træstammer, som meget let kan vælte ned over de der går i området. Her bør der ryddes op, så ingen kommer til skade, for det vil ske på et tidspunkt.

Vi har masser af skov på Bornholm, hvor der kan trives naturskov til fordel for insekterne. Området ved Stammershalle er et turistområde, og skal derfor fremstå som et sådan – og det gør det ikke for tiden.

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Helligdomsklipperne

Det er bestemt ikke første gang jeg har været ved Helligdomsklipperne i nærheden af Rø på Bornholm – og det bliver heller ikke sidste gang, for det er et af de steder, jeg holder rigtig meget af.

Klipperne tårner sig 22 meter op over havets overflade. Under istiden befandt klipperne sig under havet, men rejste sig, da isen smeltede. Denne naturkyst, som man finder her, findes ingen andre steder i Danmark. I dag har jeg valgt at tage alle billeder oppefra, og det bliver oplevelsen heller ikke dårligere af.

I Middelalderen lå der et kapel (Trefoldighedskapellet) på marken lige ovenfor Helligdomsklippen. For foden af klippen lå en hellig kilde, der gav livgivende vand – der blev bragt op til kapellet.

Navnets oprindelse
Ved Skt. Hans nat besøgte mange mennesker stedet i håb om helbredelse for alle mulige sygdomme og skavanker. Det er ud fra denne aktivitet, at navnet “Helligdomsklipperne” stammer fra.

På bjerggeden
Der findes et stisystem helt fra Allinge gennem Tejn til Gudhjem, hvor man kommer gennem Døndalen til Helligdomsklipperne – og selvfølgelig har jeg da gået turen.

I dag var jeg på “bjerggeden” (min MTB’er), og da jeg kom forbi Kunstmuseet, fik jeg lige den indskydelse, at det var på tide, at se om “klipperne endnu stod, hvor jeg sidst havde set dem”, og heldigvis stod de der endnu.

Kunstmuseets bygninger
Som skrevet, så ligger der et kunstmuseum lige først for, og de taler nemlig aktuelt om en udbygning 😉 Da hele området er fredet, kan det godt undre med en udbygning, for de bygninger med museet pynter ikke ligefrem. Måske skulle de tage en tur til Færøerne og se hvordan man løser problemet med bygninger i naturen?

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Skib for anker ud for Tejn

Det sker af og til, at skibe søger læ for stormen på Bornholms nordøst side, det skete også i går aftes. Hele natten har vi kunne se lysene fra dette store skib, “Arctic Voyager”,  se billeder af skibet på dette link:   https://www.marinetraffic.com/en/photos/of/ships/shipid:370731/#forward

Skibet er et LNG Tanker, der sejler under Bahamas flag, bygget i 2006, gross tonnage på 118571 t og en længde og bredde på 289,5 x 48,5 meter, så helt lille er den nu ikke.

Selv om skibet ligger ret langt ude, så lykkedes det mig alligevel, at tage et rimeligt billede af det fra vor terrasse, men vejret er også ret klart nu lige her kl. 14:00 – ellers var det umuligt.

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Da Quisling’s penge blev beslaglagt

Jeg har modtaget en beretning fra en norsk ven, Tom Spjeldnæs, fra Elverum i Norge. Beretningen omhandler tiden fra 2. Verdenskrig, hvor Norge, på samme måde som Danmark, blev overfaldet af Hitlers Tyskland den 9. april 1940.

Kongens nei
Forskellen mellem Norge og Danmark var bare, at hverken Konge eller regering i Norge ville efterkommer Adolf Hitlers krav, hvorefter de tyske tropper satte alt ind på at udrydde dem. De blev jagtet op gennem Norge, hvor det bl.a. gik ud over byen Elverum, som blev bombet godt og grundigt af det tyske Luftwaffe – selv om tyskerne fortalte, at “de kom som venner”.

Den tyske krydser, “Blücher”, havde sejlet ind i Oslofjorden, med slukkede lanterner, på samme tidspunkt, hvor den norske regering fik overrakt et “tilbud” fra Tyskland om,  at Tyskland ville “beskytte” Norge imod en truet engelsk invasion. Samtidig skulle den norske regering udskiftes med en regering, ledet af Adolf Hitlers valg ved Vidum Quisling. Dette afviste den norske regering purre, hvorefter den tyske udsending, dr. Curt Bräuers, udbrød “Så ved I vel også, hvad dette vil sige!”

Jeg har før skrevet lidt om dette angreb i et indlæg omhandlende filmen “Kongens nei”  http://krogenborg.dk/2017/01/14/kongens-nei-2/  

—–

Beretningen/dokumentet omhandler Toms Spjeldnæs’ bedstefar, Johannes Spjeldnæs.

Tom skriver om bedstefaderen:

Han var toller og los og ble stasjonert på Fornebu flyplass deler av krigen. Han var motstandsmann og aktiv i milorg.

Norsk Tollmuseum fikk historien av meg for ca 10 år siden. så dette har ikke vært allment kjent tidligere. det ble brent og tilintetgjort nesten alt etter krigen. De ble glade for å få den og i retur fikke jeg både bilder og historier om min bestefar. Når han gikk av med pensjon var han Generalsekretær i norsk tolltjenestemannsforbund

 

Lidt om Quisling
Vidkun Quisling grundlagde nazistpartiet, Nasjonal Samling (NS) i 1933. Partiet spillede ingen rolle før krigen. Ved den tyske invasion den 9. april 1940, forsøgte Quisling et statskup, men efter tysk pres måtte han trække sig, pga. det højesteret udnævnte Administrasjonsrådet.

Den 1. februar blev Quisling, med tysk godkendelse, ministerpræsident for en regering bestående af NS-medlemmer.

Efter krigen blev Quisling dødsdømt og henrettet ved skydning den 24. oktober 1945

Quisling og tolderen
Jeg gengiver i den skrevne tekst hele beretningen/dokumentet på det originale sprog, norsk, for at der ikke skal ske misforståelser ved en oversættelse:

T J E N E S T E O P L E V E L S E R

Da Quisling’s penger ble beslaglagt

At statens tjenestemenn kan oppleve mangt og meget under utøvelsen av sitt yrke er sikkert nok, men få etater har så mange variasjoner i disse opplevelser som tollvesenet. En kunne gladelig fylle bøker med den slags. Enkelte ting fester seg særlig i hukommelsen og da en spesiell av disse har aktualitet i dag skal jeg tillate meg å gjengi den her i bladet.

I den tid da administrasjonsrådet ennu eksisterte, fikk tollkamrene en bestemmelse om at passasjerer fra Tyskland skulle spørres om hvor mange penger, særlig norske sådanne, de hadde med seg. Hvis beløpet overskred 200,00 kr. skulle pengene foreløpig, mot kvittering, beslaglegges. Pengene ble så av tollvesenet oversendt Norges Bank. Hvorfra de senere ble tilbakelevert eieren. Årsaken til dette var at det hersket mistanke om at tyskerne fabrikkerte falske norske pengesedler og dette ville en  komme til livs. Tollvesenet kontrollerte bl.a. også passasjertrafikken på Fornebu flyplass – og til denne kontroll ble da, en vakker dag, også en tollassistent og undertegnede beordret.
Kommen ut til flyplassen la vi merke til at der var et usedvanlig stort oppbud av hirdfolk og fremtredende nazister. Og grunnen til dette skulle vi snart få erfare. Det store tyske trafikkflyet kom buldrende inn over plassen og tok lett og elegant bakken. I det øjeblikk måtte vi hurtigst innta  vår plass i det til passasjerkrontroll bestemte lokale, så vi kunne være klar til å ekspedere trafikkanterne så hurtig og smertefritt som mulig. Vi fikk derfor ikke se det som gikk for sig ute på plassen og som en senere kunne lese i avisene. Jeg tok plass bak disken for bagasjen mens tollassistenten satt ved et lille bord ved siden av, klar til eventuell fortolling av medbragte saker. Stor ble min overraskelse da jeg så at den første passasjeren som trådte inn i lokalet var Quisling. Hans bagasje, en håndkoffert, ble brakt bort til disken og den sedvanlige prosess ved slike forretninger begynte. Jeg lot som intet og spurgte Quisling om han hadde noe som skulle fortolles. Hertil svarte han nei. Jeg ba ham så om å åpne kofferten, og hvis han følte noen misnøye å bli behandlet akkurat som en hver annen passasjer viste han det i hvert fall ikke. Jeg rotet rundt i kofferten og fant to firkantede pakker. På mitt spørgsmål hva disse inneholdt svarte han: “bøker” jeg åpnet dem, som jeg skulle og fant at det var små tyske skrifter, – propagandalitteratur. Nå, disse var ikke gjenstand for noe inngrep fra tollvesenets side, så de fikk passere. Så utspant der seg følgende episode som for alltid har festet seg i min erindring.

Jeg: “tør jeg spørre om De har noen penger med Dem?” Jeg så ham stusset litt, men svarte: “Ja, en del”.
–   J: “norske eller utenlandske?”
–   Q: “begge deler”
–   J: “hvor meget?”
–   Q: “jeg skal se etter”, han halte opp lommeboken og tok ut 30 kr. i danske sedler og ca.                2000 kroner i norske.
Jeg tok et fast grep om seddelbunken og leverte den over til assistenten ved sidebordet og sa: “denne herren har disse pengene med seg”. – Tollassistenten, som var utpreget skøyer og stor humorist, hadde fulgt utviklingen fra sidebordet og var fullt à jour. Han visste godt hvem Quisling var fra han trådte inn i lokalet. I mellomtiden var dette blitt fylt av både passasjerer og Quislings følgevenner samt luftfartsselskapets folk med direktøren i spissen – og alle fulgte sakens utvikling med spent oppmerksomhet. Tollassistenten begyndte infamt å spørre – N.B. på tysk: “hva er Deres navn og adresse?” – Og så på ham med nokså uskyldige øyne.
Quisling, som nu begynte å bli en nyanserødere i toppen, svarte bøst: “jeg snakker da norsk!”
– “Å, de norsk” svarte assistenten, vennlig forundret, “ja vel, kan jeg da få Deres navn og adresse?”
– Nå syntes vistnok Quisling at grensen var nådd. Han bøyde seg over bordet, så assistenten stivt inn i øynene og sa innett: “hva skal dette bety?”
– “Tja”, svarte assistenten forekommende, “der er en bestemmelse vi har fått at alle pengebeløp over 200 kroner foreløpig skal tilbakeholdes mot kvittering, og de får pengene tilbakesendt antagelig i dag eller i morgen”.
– “hvem har gitt denne bestemmelse?” kom det som et skudd, fra Quisling.
– “Regjeringen”, svarte asssistenten, uten at tænke seg om.
– “Regjeringen?” ……….. “hvilken regjering?”
Her hadde jeg den størete lyst av verden å si: Regjeringen i London, men bøyde med bort til assistenten og sa: “administrasjonsrådet”
– og assistenten så ubekymret på Quisling og gjentok: “administrasjonsrådet”, samtidig som han viste ham den trykte bestemmelsen.
“Nu har jeg aldri hørt på magen” brølte nu Quisling, “her blir jeg kalt til Tyskland i tjeneste, og når jeg kommer tilbake er det fattet bestemmelser som jeg ikke kjenner det minste til. Dette finner jeg mig ikke i” han så seg olmt omkring.
Nå kom flyselskapets direktør bort til Quisling og sa: “hvis majoren ønsker det kan jeg ringe direktør Rygg i Norges Bank om saken?”
– “Ja”, svarte Quisling mutt, “gjør det”
– Direktøren gikke til telefonen, og da han fikk forbindelsen sa han “major Quisling ønsker å tale med Direktør Rygg”. Der gikk en stund, så snur han seg til Q. og sa: “Direktør Rygg sitter opptatt i ett komitémøte, men vi kan få prate med valutasjefen”.
– Det falt meg inn med det samme at da direktør Rygg hørte hvilken celeber størrelse som ønsket forbindelse med ham falt det jo svært beleilig med komitémøte.
Imidlertid nikket Quisling sitt samtykke til samtalen med valutasjefen, og av direktørens referat av denne fremgikk det klart nok at tollvesenet var i sin gode ret. Pengene skulle beslaglegges, i følge norsk lov – enda uden persons anseelse. Uten ett ord, men med et utseende som ikke spådde godt, marsjerte Quisling ut av lokalet, tett fulgt av sine trofaste drabanter. Han kom imidlertid straks sterk tilbake, denne gang fulgt av den tyske plasskommandant på Fornebu. Denne ordensbehengte herre skrittet sammen med “Føreren” bort til tollassistentens bord. Jeg ransaket forgjeves min hjerne etter ett eller annet skriftsted, men kom bare på innledningsordene for “Sjøfarende i havsnød” – helt sikker på at “nå smeller det”.
Kommandanten brølte ut: “hva skal dett bety???”
– Men tollassistenten var situasjonen voksen. Han grep  papiret med den famøse bestemmelse, holdt den opp for ansiktet på kommandanten og skrek minst like høyt som denne: “dette er min ordre”
– “Ach se”, svarte prøiseren, ordre, ja det var noe han forstod, for nu var hans tone stemt atskillelige oktaver ned – og han trakk seg nokså stillferdig ut af det hele. Tollassistenten hadde imidletid utferdiget kvittering for pengene og leverte denne til Quisling. Han så på kvitteringen, slengte den på bordet og skrek: “denne tar jeg ikke imot” og inntil videre, “De syntes vel De har gjort det godt nu med den scene De har oppført her???”
– Men den uforfærte tollassistent reiste seg op og brølte ganske kraftig han og: “jeg har ikke oppført noen scene her, men det har derimot de gjort”
– Hvortil Quisling svarte, mens der formelig sprutet ild av øynene hans: “Jeg skal komme tilbake til saken”
– og assistenten repliserte ufortrødent: “Det skal jeg også”
– Nu for Quisling ut av lokalet. Forhåbentlig var mottagelsesstemningen ødelagt for den dagen. Men det var morsomt å se på de tilstedeværendes ansikter etterpå. Det smilte og lyste av dem alle sammen, fra direktøren og passasjerene til bærerne, det var som alle skulle ha vunnet en stor seier, og tollassistenten var dagens helt.

Jeg sa til ham: “Ja, ja jeg slipper vel kanskje med livsvarig fengsel, men du blir helt avgjort skutt i morgen tidlig”.
Men assistenten fryktet ikke: “jeg skal fa’n pine mig repportere ham for ubehøvlet opptreden mot offentlig tjenestemann”. Og dette iverksatte han virkelig også samme dag. Heldigvis for ham og kanskje også for mig, ble rapporten stoppet før den kom til veis ende. Vi hørte aldri noe mer om saken, noen av os. Formentlig har “føreren” hatt ting av mer betydning å tenke på i den tid som fulgte. Tollassistenten, som nu er tollkontrollør er fremdeles i bedste velgående ved Oslo Sjøtollsted.

Johs. Spjeldnæs

Film om Quisling:

Tom Spjeldnæs har skrevet dette til mig:

Det spilles inn film om Quisling – hovedrolleinnehaveren har fått historien. Vet ikke om den brukes?

Naturligvis burde denne episode være med i filmen, som jeg håber at kunne opleve engang.

Erik Krog

 

Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Australien brænder

Igennem meget lang tid har der været bushfires i Australien. Storbyen Sydney er truet, samt er ilden heller ikke så langt fra Melbourne.

Sydney har gennem længere tid været indhyllet i røg, flere menneskeliv er gået tabt, byer er blevet nedbrændt. Mennesker er på flugt fra deres truede boliger, og næsten en halv milliard dyr er døde. 4000 mennesker står lige nu fanget på en strand på grund af ilden. Sagt på en anden måde, Australien kan ikke selv klare denne katastrofe – de har brug for hjælp!

Og hvor bliver så den hjælp af? Det siges, at Canada og USA står parate, men det hjælper sgu ikke ret meget – at de står parate, de skal i aktion!

Jeg har selv oplevet, at der er gået ild i bushen på Tasmanien, pga den ekstreme varme der er i landet, derfor kan myndighederne ikke selv klare den situation, de er i nu, hvor flere hundrede ukontrolleret brande hærger landet.

Forstå det dog – Australien har brug for hjælp – NU!

Erik Krog
(Tidligere bosat i Australien)
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar

Havnen i Vang

Jeg kan varmt anbefale en rigtig god vandretur fra Gines Minde til Vang Havn langs kyststien og tilbage igen over bl.a. Ringedalsvej og naturstier.

Kyststien er flere steder lidt smal, og da der flere steder er et godt stykke ned, skal man nok ikke se for meget på sin mobiltelefon under turen. Bare et godt råd.

Juleudsmykning
Men nu er det altså Vang Havn, jeg prøver at skrive lidt om, og da det er endestationen for denne omtalte vandretur, er dette dagens emne. Jeg besøgte havnen mellem jul og nytår, så naturligvis var der flere steder en del julepynt. Egentlig har vi nok mere juleudsmykning på de bornholmske huse end i byerne, men måske er det efterhånden sådan mange steder i Danmark?

Havnen
Selve Vang Pier, der er udskibningshavnen for granit, venter jeg med til en anden gang, så dette indlæg er kun for selve Vang Havn.

Denne havn kan besejles dag og nat – har jeg læst mig til, men da vi har en hel del vind fra vest, og havnen ligger på vestsiden af Bornholm, kan der opstå problemer med besejlingen i hårdt vejr, – og det har vi en del af.

I modsætning til de sidste to havne, jeg har beskrevet, har denne havn hele tre bassiner, og for gæstesejlere er der god plads i de to sydligste bassiner.

Selvfølgelig er der også toiletter og bad på havnen for de gæstesejlere, der besøger Vang Havn, helt på samme måde som Bornholm tilbyder gæstesejlere i de øvrige havne rundt på øen.

Og så findes der iøvrigt en grillhytte til fri afbenyttelse for gæsterne – hva’ siger I så, det er sgu da en service, der vil noget 🙂

Og ikke nok med det, så disker havnen også op med en havnekiosk, der har åbent i alle sommermånederne – og her, siges der, skaffer de alt, der ikke lige er på lager – så kombardo!

Jeg var forøvrigt så heldig at finde et svanepar – med halvvoksne unger (de grimme ællinger), og selvfølgelig fik jeg et godt billede af en af svanerne.

Vang havn er bestemt ikke ukendt for mig. Første gang jeg besøgte havnen var i 1961, hvor vi var et hold cykelryttere fra Lyngby, der var på træningstur øen rundt. I weekenden havde vi deltaget i et arrangement under Bornholms Cycle Club på en cindersbane i Rønne. Der var 10 løb i alt, og vi var så ubeskeden at vinde de 9 af dem.

Fiskerleje og cykling
Hvor Tejn og Teglkås i dag er et fiskerleje, har Vagn Havn også engang været i den kategori, men oprindelig er området kendt for udskibning af granit – hvilket jeg vil skrive om senere. Men – historien om granitbrydningen findes i den lille stråtækte hytte ved rundkørslen, – helt tæt på P-pladserne.

Og så er Vang også startstedet for bjergmesterskabet i enkeltstartcykling. Når man når halvt op på bakken fra havnen, siger man til sig selv “hvad fanden gør jeg egentlig her?” Og jo, jeg har prøvet det 😉

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Her på året sidste dag, vil jeg ønske alle mine læsere et rigtig godt og lykkebringende nytår

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | 2 kommentarer

Teglkås Havn og Udmarksvej

Når jeg først har skrevet om Helligpeder, så er det vel ret naturligt, at jeg kører videre ad Teglkåsvej mod Gines Minde, og skriver lidt om Teglkås Havn – men, hvordan kommer så Udmarksvej ind i billedet?

Joh, når man kører mod Gines Minde ligger Udmarksvej lige før Teglkås Havn, hvor den går ret op til højre – og kort derefter skarpt til venstre. Herefter går det bare op og op, hvor man efter ca. 20 meters kørsel er oppe over hustagene. Det er lige netop den bakke, vi cykelryttere kører efter, når turen går den vej omkring. Derfor.

Teglkås Havn
Men – på venstre side af vejen ligger den lille hyggelige havn, Teglkås Havn. Da jeg ankom til havnen, var en mindre båd lige kommet ind med fire kvinder ombord. De var godt tilknappet i vintertøj.

Denne havn er, på samme måde, som den i Helligpeder, en rigtig kulturperle for området.

Havnen har en lille inderhavn og en ditto yderhavn, hvor gæstesejlere er meget velkomne, men man skal lige være opmærksom på, at der nord for indsejlingen er store sten, så besejling i pålandsvind kan være yderst problematisk.

I 1700-tallet var den lille “by” kendt som “Tegl Kaas”, hvor den i 1800-tallet skiftede status til Kaas Fiskerleje.

Tilbage i 1930’erne var der her i fiskerlejet omkring 20 fiskere, hvor deres indtægt hovedsaglig kom af sild og torsk. I dag er der kun lystfiskeri tilbage.

Den sidste renovering af havnen er helt tilbage i 1996, så måske er her også en opgave for kommunen, for man kan vel næppe kaste alt over på det frivillige arbejde?

Hele vejen, fra før Helligpeder, fulgte jeg en enlig havkajak. Det måtte have været en kold omgang derude på havet, så jeg var ret sikker på, at den søgte ind i enten Helligpeder Havn, eller i det mindste i Teglkås Havn, men kajakken fortsatte bare videre nordpå. Noget af en barsk padletur – så hatten af.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

©: Erik Krog
Udgivet i Ikke kategoriseret | Skriv en kommentar