En CO2-afgift på landbruget betyder reelt en ekstra skat til forbrugerne, for landbruget har kun én at sende regningen videre til – nemlig forbrugerne.

Det er lige på samme måde, som det er sket med alle andre fødevarer, brændstof, varme, elektricitet, kollektive transport og meget andet som er sket siden krigen brød ud i Ukraine den 24. februar 2022. Til dette skal skal vi så lige ligge en kraftig renteforhøjelse til, der bl.a. giver højere husleje for både ejer og lejere af boliger – og igen kan vi udrede af denne læsning, at forbrugerne er blevet den sidste endestation i fødekæden.

Men kan forbrugeren så sende regningen videre? Næh, og da slet ikke folkepensionisten, der nu for alvor får udhulet folkepensionen. De der er på arbejdsmarkedet han en lille mulighed for at få lidt ekstra i lønningsposen, men bliver mødt af trusler om bl.a., at inflationen i så fald vil løbe løbsk, og de vil så være skyld i en efterfølgende recession, med stigende arbejdsløshed og økonomisk nedgang. Den får ikke for lidt.

Én ting er sikkert, den fattige bliver endnu fattigere, og rigtig mange bliver nødt til, at finde sig en anden bolig, for de har nu ikke mere råd til, at blive i den bolig, de før har boet i. Og hvad med kosten de skal opretholde livet med – spørg dem selv. Men du kender måske svaret på forhånd?

Det her kan vi lave meget bedre – hvis der er en vilje til det?

At jeg så også kan læse i vore medier, i forbindelse med regeringsdannelsen, mellem Mette Frederiksen (S), Jacob Ellemann (V) og Lars Løkke Rasmussen (M), at de vil afskaffe Store Bededag, gør, at regeringen nu direkte blander sig i overenskomstforhandlingerne mellem arbejdsmarkedets parter. Hvad kan det så ikke blive til, hvis de slipper godt fra dette tiltag? Resultatet er godt på vej til at blive et farvel til ”den danske model”.