Kategori: Ikke-kategoriseret (Side 2 af 2)

Folketingsvalg i Danmark

Vor statsminister har udskrevet folketingsvalg, der afholdes den 1. november 2022. Efter udskrivelsen vil valgkampen rase i hele 27 dage!!!!

Vore TV-kanaler vil i den tid være spækket med debatter, prognoser, partilederrunder (vi har 14 partier i Danmark) – og hvad véd jeg, lige fra vi står op til vi går i seng.

På gader og stræder, vil der hænge valgplakater af dem, der vil vælges ind i folketinget, hvor de alle lover guld og grønne skove (hvem fanden tror på en politiker?)

Vi får serveret valgflæsk, hvert et eneste øjeblik vi tænder for fjernsynet. Helt ærligt, så står det mig langt op i halsen allerede – og der mangler stadig tre uger af valgkampen.

Hvem skal jeg stemme på – eller skal jeg bare gøre som jeg gjorde ved kommunalvalget, hvor jeg stemte blankt?

Politikerleden har nået langt højere, end jeg havde troet muligt.

Erik Krog

Ny bygning på BTS

Der er godt gang i opførelsen af den længe ventede maskinhal – og der bliver god brug for den. Vi forventer, at den bliver færdig inden årsskiftet, hvis ellers vejret er til det?

Hallen er nedtaget fra et landbrug, og bliver opført af vore frivillige aktive på Østre Borregård

Masser af biler på BTS

Forleden blev der afholdt DM i orienteringsløb i Slotslyngen. Dette medførte et parkeringsproblem for de mange deltagere. Problemet blev løst ved, at Bornholms Tekniske Samling stillede vore parkeringsarealer til rådighed. Egentlig var der “kun” ventet 150 biler, men der kom 250 biler, så der var biler lige så langt øjet rækkede den dag.

Amerikansk fly over Bornholm

I sidste uge var der en øvelse over Bornholm, hvor amerikanske fly deltog. Denne dag havde jeg vagten på Teknisk Samling, hvor et fly gentagne gange kredsede over Nordbornholm

Teknisk Samling

Der er efterhånden kun lidt over en måned til sæsonen slutter på Bornholms Tekniske Samling, så hvis du har i sinde at besøge dette store museum ved Allinge, så begynder det at synge på sidste vers i år.

Nyere indlæg »

© 2023 KROGENBORG

Tema af Anders NorenOp ↑