Domkirken og en hejre

En overskrift der lyder lidt kryptisk, men når læseren går videre i teksten, og finder ud af, at overskriften gælder motiver af naturfotografen, Joel Andersen, giver det pludselig mening.

På trods af, at det kun er spirene fra Roskilde Domkirke, man kan skimte gennem tågen, så kan jeg udmærket godt fornemme resten af Domkirken, da jeg har besøgt Domkirken op til flere gange.

En af gangene for mit besøg var, at en lærekammerat fra fagskolen skulle giftes i Domkirken. Han gjorde store øjne, da han så mig i kirken idet han, med sin nygifte kone, var på vej ned gennem den lange gang efter vielsen. Det havde han ikke ventet.

Jeg har mange minder fra Roskilde, bl.a. har jeg kørt cykelløb på Roskilde Ring. Toiletforholdene på “Ringen” var, at en stor 200 liters olietønde fungerede som pissior. Behøver jeg at nævne, at tønden var helt fuld?

Hejren
Så har vi et knaldgodt billede af en hejre. Billedet er kommet i kassen fra havnen i Roskilde, skriver Joel Andersen.

Billedet er ret typisk for en hejre, der er meget let genkendelig både på højde og drøjde, hvor vingefanget godt kan komme op på de to meter – og dog vejer den ikke mere end en høne, hvilket lyder direkte modstridende for øjet der ser.

Fuglen kan ses i store dele af Europa, og ikke mindst i Middelhavsområderne. Jeg har læst mig til, at hejren kan opleves over hele Danmark – dog ikke på Bornholm. Det vil jeg lige anholde, for jeg har set den før her på Bornholm – nærmere betegnet ved den store aflange sø, langs den nedlagte jernbane, der ligger mellem Kleven og Klemensker (for øvrigt et rigtig flot naturområde, der kan anbefales)!

Fra Ladegårdssøen
De næste billeder er fra Ladegårdssøen, der ligger lidt nordøstlig fra naturfotografens hjem i Kregme. Netop denne sø er tit målet for Joel Andersens ture i naturen.

Da jeg så billedet af isen i søen, gættede jeg på, at dette måtte være finnen fra en “ishaj”, hvilket naturligvis “ikke har nogen gang i søen”, da en sådan ikke findes, men med den fantasi jeg besidder, kan alt ske 😉

Ladegårdssøen er for øvrigt en af Danmarks fiskesøer med Put and Take – med garanti for fangst – så måske en god ide for dig, der tænker i de baner? Det er noget andet med fiskeri i Nolsøfjorden på Færøerne. Her behøver man ikke noget med Put and Take for at der udstedes en fangstgaranti.

Nu er naturen på Færøerne og Ladegårdssøen også i to forskellige kategorier, men fælles for dem begge er, at de tilhører de smukkeste i naturen.

Husk
Klik på billederne, for at få det optimale ud af det arbejde, som naturfotografen har udført – for ellers snyder du dig selv for en rigtig god oplevelse!

Foto: Joel Andersen, ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *