Tvungen negativ coronatest på køgefærgen

Bornholm har fået lov til at åbne en del mere, end den øvrige del af landet, da vi har en noget lavere smitte her på øen. Det lave smittetal er åbenbart et resultat af kravet for kørsel gennem Sverige, hvor vi skal have en negativ coronatest med os, når vi kommer til den svenske grænse. Hidtil har vi ikke skulle have en sådan, når vi tog flyveren til Kastrup, ej hellere på køgeruten!

Men for at vi kan få en større åbning på Bornholm, er det et krav om flere test på Bornholm, samt en negativ test på Kastrup og køgeruten!?!

Vi har opnået det lave smittetal uden disse krav, så hvorfor så nu?

Okay, vi åbner en del mere nu, så udsætter vi os også mere for en smittefare – bliver der sagt, men alligevel. så er der tale om en kontrol ved en kommunegrænse!?! Eller er der et bevis for, at man smitter mere ved sejlads?

Jeg ville nok forstå kravet lidt bedre, hvis der blev stillet de samme krav for rejsende i tog, busser – og for kunder i Bilka!

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *