Planen for vaccination af covid-19

Den 27. december begyndte vaccinationen af danskere mod covid-19. Planen for at alle danskere ville være vaccineret, blev publiceret i hele den danske verdenspresse, – og den ville være afsluttet den 27. juni 2021.

Den samlede plan ser således ud:

1. Personer som bor i plejebolig mv.
2. Personer med alder ≥ 65 år som modtager både personlig pleje og praktisk hjælp.
3. Personer med alder ≥ 85 år.
4. Personale i sundheds-, ældre- og udvalgte dele af socialsektoren med særlig risiko for smitte, eller som varetager en kritisk funktion.
5. Udvalgte personer med tilstande og sygdomme, som medfører særligt øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
6. Udvalgte pårørende til personer med særligt øget risiko for et alvorligt forløb ved COVID-19 eller pårørende, som er en uundværlig omsorgs- eller plejeperson.
7. Personer på 80-84 år.
8. Personer på 75-79 år.
9. Personer på 65-74 år.
10. Personer på under 65 år, som har tilstande og sygdomme, som medfører øget risiko for alvorligt forløb ved COVID-19.
11. Personale, der varetager øvrige samfundskritiske funktioner.
12. Øvrige befolkning, fx segmenteret efter alder.

Allerede nu ved vi, at der bliver sprunget over i køen, så selv velhavende direktører m.v. er blevet vaccineret!?! Samt, har læger, med egne praksis, selv taget vaccine med hjem og vaccineret sig selv og hele deres personalet (hvad sker der med dem, bøder eller lign. eller ser man bare stort på det?)

Nu bliver der talt åbent om, at ændre rækkefølgen, hvor yngre skal prioriteres før andre!?! Eller sagt på en anden måde, vi skal vist ikke regne med den liste, der er offentliggjort?

Så er der problemet med leveringen, den ser ærlig talt skidt ud – og det er ikke kun en af leverandørerne, der er problemet, men nok noget der mere ligner reglen end undtagelsen.

Tidshorisonten og rækkefølgen har jeg opgivet – for, for mig ser det hele noget både broget og rodet ud. Man skal i hvert fald ikke regne med det!

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *