Vejrskifte på Bornholm

Det er lige før det føles som at være tilbage på Færøerne – men også kun lige før. Og hvorfor? Joh, i går var der frost og sne i Rønne, hvor “højlandet” omkring Klemensker og Østerlars havde noget mere sne.

Også her i Tejn fik vi sne til aften, men kun hvor der var luft under terrasserne fik sneen lov til at ligge lidt længere. På veje og fortove smeltede sneen straks.

I dag var vi atter tilbage til det grønne og grå look – for sneen var helt væk her på Nordlandet, men temperaturen holdt sig nogenlunde på frysepunktet om morgenen. Dog fik dette også ben at gå på lidt længere op på formiddagen – men varmt blev det på ingen måde.

Og hvad har de så at gøre med Færøerne. Joh, vejrskifte er nærmest en lov på Færøerne, for bare en tur ned til bageren kan byde på sne, regn, sol og blæst – på en og samme tur, derfor sammenligner jeg ikke helt med det vi oplever på Færøerne – “kun lige før!”

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *