Skal Staten blande sig i det?

Nu går vor finansminister, Nicolai Wammen (S), i brechen for, at vi danskere skal ændre vore kostvaner! Helt ærligt, så rager det hverken ham eller regeringen.

Alle statens kantiner skal have indført to kødfrie dage, hvor det så vil stå på vegetarkost for de ansatte. I sin kommentar til dette, har Nicolai Wammen bl.a. udtalt, at på grund af den grønne omstilling, er et af tiltagene at ændre danskernes kostvaner, så vi ikke mere spiser så meget kød som hidtil!

Der er en hyklerisk hage ved forslag og udtalelsen, for dette gælder ikke i kantinen på Christiansborg, hvor folketingsmedlemmerne skal have fri lejlighed til at vælge en kødret – hver eneste dag!

Hvis det står til regeringen, bliver der stillet krav om, at der højst må serveres okse- eller lammekød én dag om ugen. Når man ikke engang kan måle nogen som helst effekt på det CO₂ i atmosfæren, ved nedlukningen af det meste af Verden, under den første bølge af Covid-19, hvor biler, skibe og fly nærmest var lammet, så er vi nede i noget, der er mindre end flueknepperi ved dette tiltag!

Jeg kan levende forestille mig, at der bliver knurret en del i krogene, når det bliver tirsdag og torsdag, der er udset til de grønne dage, hvor onsdagen er afsat til fisk på menuen. Det skal sgu nok blive populært 😉

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *