I disse coronatider – på Riget

Da jeg fik fjernet den ene nyre på Rigshospitalet i juni måned, var der meget strenge regler for besøgende – for der måtte overhovedet ikke komme nogen besøgende ind på hospitalet – og da slet ikke på stuen.

Vi var to patienter på “min stue”, og da min makker skulle udskrives, ringede han blot til konen i Glostrup, hvorefter hun dukkede op på stuen på 11. sal for at hente ham!?! De gik åbenbart lige ud i “kantinen” for at få en kop kaffe, for et stykke tid senere kom konen tilbage på stuen for at benytte toilettet!?! Hun burde slet ikke være på etagen, men ingen ansvarlige greb ind.

Da jeg så skal hentes af Falck (som man havde lovet mig på Riget), kommer der en taxachauffør op på etagen. Igen en udefra, der går direkte ind på Riget, selv om der var “meget strenge regler” for den slags. Det burde være patienten, der stod klar ved udgangen til hospitalet, så ingen udefra kunne bringe smitten ind på hospitalet.

Det burde være logik for perlehøns, men åbenbart ikke for Rigshospitalet.

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *