Sol over Gudhjem og Østerlars

Solen skinnede fra en skyfri himmel i dag, men på trods af det var det noget koldt i vinden, men nu skal der altså lige tages det forbehold, at jeg er en skrøbelig gammel mand, der har bevæget sig ud på en racercykel på de bornholmske landeveje.

Turen gik over Gudhjem, hvor jeg blev nødt til at tage et par billeder, for “Sol over Gudhjem” er meget andet end et stykke brød med røget sild og æggeblomme – bare se på billederne!

Jeg cyklede videre over Østerlars, og søreme om der også var sol over Østerlars – så ved jeg ikke om det skulle være et stykke smørrebrød, der er opkald efter det, men det skulle ikke undre mig?

Men kirken stod i hvert fald meget smuk i solens lys.

Nu gik det ikke op i foto det hele, så jeg fortsatte videre til Årsballe, Klemensker, Olsker, Allinge og hjem over Sandkås, så den gamle fik blæst lidt af støvet af sig i dag.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *