En øde ø?

Nej, Bornholm er bestemt ikke en øde ø, men på mine træningsture kan jeg til tider godt komme i tvivl, når jeg ser ud over de landeveje jeg cykler på.

Den omfattende coronakrise har bestemt ikke gjort færdslen tættere, for folk tager kun ud, når de skal købe ind eller lignende. Mange virksomheder er også lukket, og det går ligeledes en del ud over færdslen på vejene.

Det er heller ikke ret mange cyklister, jeg møder på min vej, selv om man sagtens kan træne, bare det ikke et i større felter. Så er der lige den regel med de to meter, så det med at ligge på hjul, er heller ingen god idé.

Normalt er det sådan på Bornholm, at det først er forår, når turisterne kommer – og det ser vi altid frem til i påsken, men i år må vi undvære udlændingene, for Danmark har lukket grænserne.

Vor statsminister mener heller ikke, at det er en god idé, at ferielandet bliver befolket, så rådet er stadig – bliv hjemme!

Så måske bliver landeveje ligeså øde, som jeg af og til ser dem på mine træningsture, et godt stykke tid fremover? Der er faktisk noget uhyggeligt over det.

Jeg håber det snart er ovre!

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *