Coronavirus og klimamål

Når man, fra vor officielle myndigheders side, ikke tager coronavirussituationen alvorlig nok fra starten, så er der ikke langt til at være medskyldig i en smittespredning.

Den 6. marts anbefaler Statsministeren (intet påbud!?!), at der ikke afholdes arrangementer, hvor der er over 1000 deltagere, samt at borgere afholder sig fra at give hånd, krammer eller kindkysser. Altså, folk kan gøre som de vil, for det er bare en anbefaling – og intet andet!

Den 7. marts kunne vi så læse, at et fly med bl.a. omkring 50 danskere, der altså ifølge myndighedernes klare anbefalinger, burde tage direkte hjem til 14 dages karantæne, og endnu 50 norditalienere, der skulle på storbyferie i København. Meeeen, de 50 norditalienere gik direkte ned i metroen for at tage på storbyferie i København – og herefter steg antallet af smittede enormt.

Vi kunne have haft medarbejdere fra lufthavnen eller Sundhedsstyrelsen, til at tage imod udlændinge – for rådgivning for danskerne var jo advaret. Der var heller ingen skilte med information om, hvordan de skulle forholde sig.

Nu har regeringen lukket vore grænser, stik imod sundhedsstyrelsens anbefalinger. Alt dette medfører kæmpetab for turismen, restauranter, flyselskaber, sejlads til og fra Norge og meget meget mere, hvor vor regering direkte er involveret.

Når vi engang er kommet over denne omgang coronavirus, så skal regeringen tale de miljømål, som de har aftalt med “forståelsespartierne” om, at vi skal udlede 70 procent mindre CO2 og andre klimagasser i 2030, end det vi gjorde i 1990.

Min vurdering er, at med de tab, vi pt. gennemgår, så kan de godt glemme alt om de klimamål, for der er der simpelt hen ikke råd til – og så kan de radikale hyle alt det de vil, om, at de trækker, den 5. juni, deres støtte som forståelsesparti!

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *