Skik følge eller land fly

De sidste par dages debat om såkaldte “æresdrab” på kvinder, hvor bl.a. en far fortryder, at han ikke begravede sin datter levende lige efter fødslen, ligger meget langt fra den kultur vi har i Danmark.

Jeg beundrer den unge mand, der er stået frem for at beskytte sin søster, der har overlevet et drabsforsøg fra den far jeg nævner i dette indlæg. Den unge mand kan nu se frem til, at andre vil forsøge at dræbe ham, fordi han er stået frem med sine udtalelser. Denne unge mand fortjener al den beskyttelse, vi i Danmark kan give ham.

I sagen er det også kommet frem, at børnene har været sendt på “genopdragelseskursus” i deres oprindelige hjemland. Dette betragter jeg, som en direkte hån imod Danmark vi som nation står for.

I Australien lærte jeg bl.a. dette, at jeg var gæst i deres land, og havde at opføre mig efter det. Mange af vore indvandrere/flygtninge slæber deres middelalder kultur med sig ind i vort samfund, hvilket vil sige, at de har fravalgt Danmark. I Australien var de ikke kommet langt med den indstilling.

En australsk Premiereminister har før udtalt nedenstående, men en udtalelse, som jeg kan stå fuldt inde for: “Dersom du er en indvandrer der klager, bedrager og klager over vort flag, vor ed, vor tro eller vor måde at leve på, vil jeg på det stærkeste opfordre dig til, at du benytter dig af en anden rettighed – hvilket er retten til at forlade landet.

Skik følge eller land fly

–  længere er den ikke!

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *