Pensionister “skyld” i fyringer

Jeg starter med en noget provokerende overskrift, men fyringerne kommer som et resultat af det frivillige arbejde, som pensionisterne udfører for kommunerne, og det var vel ikke meningen med pensionisternes indsats?

Historien kort beskriver, at spareiveren i Ebeltoft er gået ud over flere medarbejdere i kommunens i alt ni aktivitetscentre, delvis på grund af de mange frivillige pensionisters virke i kommunen, og det er der vel ikke noget at sige til, at dette vækker vrede hos både brugerne og de frivillige, der i årevis har hjulpet Syddjurs Kommune, for det har i hvert fald ikke været intentionen.

En af de frivillige til at drive kommunens centre, Inge Gleesborg Nielsen, der er formand for centerrådet i Aktivitetscentret Solhaven udtaler bl.a.:

Kommunen kan lige så godt indføre aktiv dødshjælp. Vilkårene er helt uacceptable og en uforskammethed over for både brugerne og os frivillige

Dertil er der nu kommet besparelser på 5 mio kroner i kommunen, der betyder, at 18 ud af i alt 32 ansatte i kommunens aktivitetscentre forsvinder – fordi de mange frivillige skal løfte opgaver, der før blev varetaget af lønnede medarbejdere!?!

Et årligt tilskud, på 90.000 kroner til aktiviteter, bliver nu halveret i år og vil forsvinde helt samtidig med, at der bliver skåret kraftigt ned i den kommunale støtte til transport for de ældre i kommunen.

Jeg komme lige til at tænke på “Danmarksindsamlingen” (indsamlet i går kr. 82 mio), hvor vi efterhånden burde udvide den til at omhandle vore ældre medborgere, idet, at vi i Danmark, ikke er i stand til at tage vare på vore ældre. Dette er ikke et postulat men et faktum. Hver gang kommuner skal spare, går det ud over de ældre – en gruppe, der hører til de svageste i vort samfund.

Vi samler ind i Danmark, uden at vi selv har økonomi til at tage af vore egne medborgere. Jeg er rystet. Jeg tilslutter mig Inge Gleesborg Nielsen’s udtalelse – I kan lige så godt indføre aktiv dødshjælp for os ældre – og så vil jeg tilføje, så kan folkepensionen anvendes til et “andet godt formål”.

Joh, jeg forstår så udmærket udtrykket “Ældrebyrden” – dog ikke når det gælder frivilligt arbejde for kommunen!

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *