Den bornholmske natur

Det bliver for meget, hvis jeg skal beskrive hele den bornholmske natur i et eneste indlæg, men lidt har vel også ret?

På mine cykelture kommer jeg gennem – og forbi rigtig meget, dog mangler jeg endnu en hel del, før jeg har været over det hele – men jeg forsøger da 😉

Den megen regn har sat gang i vore å- og bækløb, og når jeg tænker på sommeren 2018, hvor vi havde tørke, der bevirkede, at danmarks højeste vandfald bare lignede en rift i et vandrør, så er vore bække nu nærmest løbet over deres breder. Billederne er fra Møllegård Bæk, der har udløb ved Baadstad Strand på det Nordøstlige Bornholm.

Vand løber jo nedad, og i enhver fordybning ligger der små søer, og når disse er fyldt op og vandspejlet ligger højt, så udvider disse små søer sig til endnu større søer – til stor gene for vore landmænd. Men naturen har fået uanede områder til at boldtre sig i.

Vi har brug får insekterne, for mange dyr i naturen lever af insekterne, derfor skal vi have mere naturskov, hvor væltede træstammer for lov til at blive liggende, så insekterne for deres optimale levevilkår, herefter vil det lønne sig bl.a. i et større fugleliv m.v.

Dog skal der være mening med “galskaben” når vi taler naturskov, for mindre træbevoksninger, hvor vi har historiske steder, som turister besøger, skal væltede træstammer fjernes, da disse er til fare for de besøgende.

Her tænker jeg specielt på hulerne ved Stammershalle, for selv om området ser meget forsømt ud, så kommer der en hel del besøgende hvert eneste år.

Prøv at se på de ret store træstammer, som meget let kan vælte ned over de der går i området. Her bør der ryddes op, så ingen kommer til skade, for det vil ske på et tidspunkt.

Vi har masser af skov på Bornholm, hvor der kan trives naturskov til fordel for insekterne. Området ved Stammershalle er et turistområde, og skal derfor fremstå som et sådan – og det gør det ikke for tiden.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *