Helligdomsklipperne

Det er bestemt ikke første gang jeg har været ved Helligdomsklipperne i nærheden af Rø på Bornholm – og det bliver heller ikke sidste gang, for det er et af de steder, jeg holder rigtig meget af.

Klipperne tårner sig 22 meter op over havets overflade. Under istiden befandt klipperne sig under havet, men rejste sig, da isen smeltede. Denne naturkyst, som man finder her, findes ingen andre steder i Danmark. I dag har jeg valgt at tage alle billeder oppefra, og det bliver oplevelsen heller ikke dårligere af.

I Middelalderen lå der et kapel (Trefoldighedskapellet) på marken lige ovenfor Helligdomsklippen. For foden af klippen lå en hellig kilde, der gav livgivende vand – der blev bragt op til kapellet.

Navnets oprindelse
Ved Skt. Hans nat besøgte mange mennesker stedet i håb om helbredelse for alle mulige sygdomme og skavanker. Det er ud fra denne aktivitet, at navnet “Helligdomsklipperne” stammer fra.

På bjerggeden
Der findes et stisystem helt fra Allinge gennem Tejn til Gudhjem, hvor man kommer gennem Døndalen til Helligdomsklipperne – og selvfølgelig har jeg da gået turen.

I dag var jeg på “bjerggeden” (min MTB’er), og da jeg kom forbi Kunstmuseet, fik jeg lige den indskydelse, at det var på tide, at se om “klipperne endnu stod, hvor jeg sidst havde set dem”, og heldigvis stod de der endnu.

Kunstmuseets bygninger
Som skrevet, så ligger der et kunstmuseum lige først for, og de taler nemlig aktuelt om en udbygning 😉 Da hele området er fredet, kan det godt undre med en udbygning, for de bygninger med museet pynter ikke ligefrem. Måske skulle de tage en tur til Færøerne og se hvordan man løser problemet med bygninger i naturen?

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Helligdomsklipperne

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Meget fine billeder-bortset fra,at folk henstiller deres gamle cykler alle mulige stder!!!!

  2. Erik Krog skriver:

    Ja John, det med cyklerne er et vedvarende problem, vi slås med her på Bornholm, et problem vi forsøger at komme til livs, så du må have lidt tålmodighed med, at det kan forekomme på nogle af billederne 😉

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *