Havnen i Helligpeder

Bornholm er et helt unikt sted i Danmark, og hvis du ikke har vist det før nu, så er det på høje tid, du kommer af sted til Østersøens Perle.

Her er endnu en af mine favoritter, havnen i Helligpeder.

Da jeg havde taget disse få billeder, blev jeg opmærksom på, at også her vrimler det med motiver, faktisk kan man se mange flere motiver, når man først er begyndt at observere gennem et kamera, for jeg skal da helt sikkert af sted igen på et senere tidspunkt.

Lidt historie
Denne havn er anlagt helt tilbage i 1870, hvor der engang har været drevet et erhvervsfiskeri fra.

Som man kan se på billederne, er der hele to bassiner, hvor det, som jeg ser det, bare er det inderste, der er taget i brug for faste bådepladser, for de både, der i dag har lidt lystfiskeri fra havnen.

Lige inden man kommer til havnen – på den noget smalle vej langs kysten – finder man de meget idylliske huse på begge sider af vejen.

Husene ved havnen
De huse, der ligger ind mod skråningen, har ikke megen plads bagved, idet landskabet her, rejser sig “næsten lodret” op.

På min tur i dag, lagde jeg mærke til, at man flere steder er godt igang med at fælde vegetationen på skråningen, hvilket giver en del “luft” i landskab og til de maleriske huse, som stedet er så kendt for.

Jeg har en stærk fornemmelse af, at områdets beboere holder rigtig meget af dette helt unikke sted. På mine mange træningsture, rundt på denne smukke ø, er dette bestemt et af de steder, jeg har kørt rigtig mange gange. Dels på grund af beliggenheden, men bestemt også på grund af en helt bestemt bakke, som alle her på Bornholm, der har en racercykel, kender til.

Navnet “Helligpeder”
Jeg har boret lidt i stedets navn, Helligpeder, for umiddelbart siger navnet noget – og alligevel ikke noget.

Navnet, ser man første gang helt tilbage i 1570, hvor man antager, at navnet har sin oprindelse fra en hellig kilde, men også en forsvundet bautasten spøger i navnets oprindelse.

Frivilligt arbejde
Det med frivilligt arbejde er ikke noget ukendt fænomen her på Bornholm. Jeg er selv med i et sådan på Bornholms Tekniske Samling, og her på havnen ser vi det også.

Dette frivillige arbejde er med til, at bibeholde et stykke bornholmsk kulturhistorie, og ikke mindst, at holde havnen i god og brugbar stand.

For de gæster og lystsejlere, der benytter havnen, er der toiletter – og brusebad til de overnattende, så man behøver altså ikke springe i havnen for at blive vågen 😉

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Havnen i Helligpeder

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Sikke en fin artikel-Jeg erkender-det vidste jeg ikke,så tak for din blog….

  2. Erik Krog skriver:

    Jeg prøver at komme lidt bag på det, der normalt er kendt, så det ser altså ud til at lykkes lidt

Skriv et svar til John Grønbæk Jakobsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *