Ingen sol over Gudhjem

Turisterne kender vel kun til Gudhjem om sommeren, og ikke mindst, det stykke smørrebrød, der kaldes for “Sol over Gudhjem”, men lige for tiden er der hverken turister eller sol over Gudhjem, for vi befinder os i den sidste ende af november måned 2019.

Derfor tog jeg en tur til Gudhjem, hvor navnlig miljøet omkring havnen er tæt besøgt – i sommerhalvåret.

Da jeg ankom til havnen, var den næsten mennesketom, noget af et antiklimaks i forhold til sommerens aktiviteter.

Når man går en tur gennem Gudhjem, slår det én, at der ikke er meget jord i byen, men der er ret meget asfalt.

Hele midtbyen er tæt på at være totalt alfalteret. Bakken, Brøddegade, fra havnen og op til Helligdomsvej, er kendt af enhver turist, og det berømte ishus ved havnen, med de mega store isvafler, behøver vel ingen nærmere præsentation.

Og så er det også fra Gudhjem Havn, at færgen, M/S Ertholm, til Christiansø, afgår. M/S Ertholm blev bygget på Husum skibsværft i det tidligere Vesttyskland i 1967.

Fra efteråret ligger M/S Ertholm i “hi” i Tejn Havn, så ved vi i Tejn, at turisterne er taget hjem.

Når man søger oplysninger om Gudhjem Havn, ligner det til forveksling mange af de oplysninger om havne her på den nordlige del af Bornholm, for havnen er sprængt ind i klipperne.

Lige bag havnen rejser byen sig stejlt op, hvilket giver Gudhjem det helt specielle, som mange turister søger ved Bornholm. Om vinteren er de stejle gader næppe så praktiske med sne og is, men det oplever turister jo ikke om sommeren 😉

Den stejle nedkørsel, Nørresand, nordvest for Gudhjem, er en af de udfordringer deltagerne i det store cykelløb, Born Fondo, det tidligere Gudhjem Bjergløb, bliver udsat for.

Herefter fortsætter løbet langs kyst og havn til det igen går op ad Brøddegade, og videre ud til endnu flere stigninger i det bornholmske højland. Joh, udfordringer, i dette regi, er der rigtig mange af her på Bornholm.

Havnemiljøet i Gudhjem er også noget særligt, hvor restauranter findes næsten overalt. Også den kendte Gudhjem fiskerestaurant er et yndet spisested for de mange turister.

Noget af det byen døjer en del med, er parkeringspladser, så ud over de mange P-pladser, der er langt langs kysten, er der også en del P-pladser langs Helligdomsvejen ved tankstationen, men så har man også en lang tur til fods ned til havnen, og det er jo ikke altid lige den bedste løsning med sådan en gåtur, hvor man til sidst skal op ad en stejl bakke for at komme tilbage til bilen.

Fiskerestauranten blev, for en del år siden, nødt til at sprænge nogle klipper væk, hvilket skabte en del modstand, men det skabte en del plads nedenfor restauranten, og vi har efterhånden lært at leve med de manglende klipper ved havnen.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *