Politiet og (mangel på) opklaring

Det er efterhånden ikke småpenge vi skatteydere kaster efter politiet – og hvad får vi så for dem?

Gang på gang ser vi indslag på TV om, at røverier i butikker, indbrud ved private, grove forbrydelser og meget mere henlægges som uopklarede (hvis der overhovedet har været nogen efterforskning, kan man spørge?).

Jeg har efterhånden det indtryk, at politiet kun er til for fodboldkampe, bandekrige, grænsekontroller – og for at beskytte Rasmus Paludan – hele tiden!

Forleden hørte jeg på TV, at antallet af indbrud nu er det laveste i 20 år – måske skulle oplysningen have været anført ”anmeldte indbrud” idet det kan tænkes, at folk ikke anmelder så mange indbrud længere, fordi det ikke nytter noget med en anmeldelse!?! Hvis det er tilfældet, så er der ikke langt til selvtægt (som det manglende politiarbejde selv er skyld i), for når politiet ikke har ressourcer til almindelig opklaring, så kan det tænkes, at folk selv begynder på en efterforskning! Vi ser også gang på gang, at TV selv foretager efterforskning af forbrydelser, forbrydelser som politiet har henlagt.

Vi ser desværre også eksempler på, at selv om politiet får leveret videooptagelser af gerningsmændene, så sker der ingenting? For et par dage siden kunne vi se et program på TV 2, om “efterforskningen” omkring mordet på Emilie. Den efterforskning gik så galt, at den må have en karakter som direkte katastrofal!

Hele tiden bliver vi i medierne præsenteret for de manglende opklaringer/efterforskninger m.m. i politiets arbejde – dog ikke, når det gælder trafiksikkerheden, her er politiet altid talstærk tilstede!

Manglende ressourcer
Vi borgere bliver i tide og utide præsenteret for de “manglende ressourcer” i politiets regi. Nu er det (som før beskrevet) ikke småpenge vi skatteborgere betaler til politiets arbejde, og man kan da også få det indtryk, om ikke en del af pengene er gået til politidirektørerne og/eller de mange underledere, for der er ikke kommet flere betjente på gaden – og da slet ikke i arbejdet med opklaring, for der sker nærmest ikke en skid!

Og alligevel tales der om “benhård prioritering” af de mange opgaver, der bare – og stadig ligger, for politiet sender stadig et standardbrev om at sagen henlægges! Tværtimod beder politiet om ekstra ressourcer til politiarbejdet. Socialdemokratiets retsordfører, Jeppe Bruus, siger, at det er nødvendige at afsætte flere ressourcer til politiet (oven i alle de øvrige bevilgede ressourcer) til opklaring af de mange sager?!?

Indtil nu har de manglende bevillinger ikke hjulpet, så der er vel ikke noget at sige til, at skatteborgerne stiller det spørgsmål: Hvor bliver pengene af, for der er noget, der ikke passer? Politireform min bare r..

Hvor længe finder vi os i det?

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

4 kommentarer til Politiet og (mangel på) opklaring

  1. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Hold da op-Du sætter lige finderen på det “ømme punkt”skal der der flere penge til politiet! NEJ-NEJ Der må analyseres på, HVORFOR at der ikke kommer flere betjente på “gaden”så anmeldesne kan tages alvorligt og efterforskes!
    Min udlægning er at det sidste politiforlig gav ansættelse til for mange politi direktører i hver kreds, de har ansat et stor mellemleder niveau,så de kan administrere og komme med statistikker over alt muligt,men flere betjente kom der ikke trods forslag om flere cyklende,gående og selv”ridende betjente”(det værste paradeforslag DF fik opfyldt)!!!
    Så kære politikere se på sidste reform-og bliv klogere,for som det er nu er det ikke holdbart….

  2. Erik Krog skriver:

    Heldigvis har jeg skrevet indlægget, før det er blevet et aktuelt emne i debatten, vedrørende de bonusser de høje herrer i politiet har erhvervet – for det ser ud til, at en del af de mage penge, der var øremærket til det samlede politiarbejde, er havnet et helt forkert sted, uden nogen gavn for det der var tiltænkt. Borgerne er endnu engang blevet taberne!

  3. John Grønbæk Jakobsen skriver:

    Bonusser hører ikke hjemme i offentlige institutioner-det er for tæt på “bestikkelse”og da mennesket generelt er grisk-så går det altså ikke…

  4. Erik Krog skriver:

    Helt enig John

Skriv et svar til John Grønbæk Jakobsen Annuller svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *