Povlsker Elværk næsten klar

Igennem meget lang tid har Povlsker Elværk, på Bornholms Tekniske Samling (BTS), været ude af drift, så vore planlagte opstarter af elværket, hver søndag kl. 14:00, har været sat i bero.

Der er ingen tvivl om, at netop Povlsker Elværk hører til en af de mange perler, vi har på BTS, så det har bestemt været lidt af en bet for os, at vi har haft problemer med denne del på samlingen.

Flere ting, i den gamle maskine, har været direkte skyld i dette problem, men vore frivillige har været ihærdige med at finde en løsning – og ikke mindst, reservedelene, som næsten er umulig at fremskaffe. Men ikke desto mindre fik de i går endelig lidt gang i maskineriet.

Dog er det kun midlertidigt, for kompressoren er endnu ikke helt optimal, så vore mange gæster må væbne sig med tålmodighed, til vi igen kan planlægge opstarterne hver søndag.

Desværre er vi kommet så langt hen på året, at vi nu står foran sæsonlukningen, der i år er den 20. oktober. Dog jeg er ret sikker på, at Povlsker Elværk er helt klar, når vi, den 1. maj  2020, åbner for den spritnye sæson.

©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *