Se – en “præstepik”

Ja, undskyld overskriften, men jeg har taget skade af Ekstra Bladet og B.T., der lever af overskrifter, som ikke helt svarer til indholdet – men min overskrift holder måske lidt længere, end de omtalte avisers gør?

En stinksvamp
Det skulle jo lige mangle, at netop en “stinksvamp” også kaldes for en “præstepik” – forstå det, hvem som kan – skriver vor naturfotograf, Joel Andersen, men det er ganske vist.

Stinksvamp og hekseæg
Jeg har læst mig frem til, at en almindelig stinksvamp har, som billededet th. viser, en nærmest hudagtig hvid hinde.

Denne hinde kan gå hen og blive gullig, hvis den bliver dårlig før den endelige udvikling (et eller andet sted kan denne beskrivelse godt blive misforstået med det øgenavn).

Hvis man undersøger svampen lidt mere, vil man opdage, at inde under hinden, vil man støde på en noget tyk geleagtig masse, der i udseende er klar i det. Herefter kommer man til en grøn sporemasse, som kan fremstå som pulver – når vi taler om helt unge hekseæg.

Nu er det vi så kommer frem til selve “rejsningen”, for helt inderst har vi en sprød hvis masse, og det er netop den, der bliver til den senere stok. Øverst har vi så selve “ægget”, der kan blive fra 3 til 7 cm i diameter, og som vi kan se – ret så kugleformet, som en – nåh ja, fantasien har frit løb her 😉 Forøvrigt er lugten kraftig og yderst ubehagelig.

Joel Andersen har også tage et par motiver af andre hekse æg. De viste to motiver er taget af samme svamp fra to forskellige vinkler.

Lige for tiden har vi jo netop årstiden for svampe, så det er bare at tage en tur ud i naturen, for der er rigtig mange svampe for tiden – selv i vor have i Tejn.

Det Hekseæg du ser lige til højre er af samme art som de to andre viste billeder, dog er denne lidt længere fremme i udviklingen.

Stinksvampen spreder sig via fluerne, hvor sporerne først tager en tur gennem fluens tarmsystem, og der hvor fluen så lægger en “klat”, skyder der et hekseæg op året efter – og herefter skyder stinksvampen op.

Parykhat
Så har naturfotografen fanget en rigtig flot parykhat, som en rød skovsnegl har forelsket sig i.

Parykhatten er en almindelig og vildt udbredt svamp. Den ses fra august til oktober, men man kan støde på den i maj-juli og helt ind i november måned.

Troldesmør
Joel Andersen slutter af med Troldesmør, og her kommer man umiddelbar til at tænke på de underjordiske i form af hekse og trolde, men så langt kommer jeg ikke i min beretning.

Som du kan se på billederne, så lyser disse svampe godt op i skovbunden, og der skal ikke meget fantasi til, at forestille sig navnets opståen i forbindelse med hekse og trolde, for det ligner bestemt ikke nogen almindelig svamp.

Denne svamp hører til slimsvampene, og man kan støde på dem på bl.a. råddent træ og i skovbundens mos.

Den har sikkert fået navnet efter den glinsende slimmasse, der har et fløde- og smøragtig udseende og konsistens. Ved regn svulmer frugtlegemet op, men svinder hurtigt efterfølgende.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto: Joel Andersen, ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Se – en “præstepik”

  1. erik rudolf skriver:

    Flotte billider

  2. Erik Krog skriver:

    Helt bestemt Erik, hver måned får jeg tilsendt billeder af den fotograf, og det er altid en form for nærbilleder af naturen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *