Et pletskud

Da jeg igen var på Tasmanien i Australien i 2007, tog jeg en masse gode billeder, men da jeg var på Færøerne, sammen med min gamle ven, Erik Rudolf, tog jeg et rigtig pletskud på Tinganes.

Erik og jeg var taget ud bag de historiske bygninger – på klippen, hvor man i “de gode gamle dage” sendte politikerne helt ud til vandkanten – hvis de ikke kunne blive enige. Politikerne bestemte selv, hvornår de igen ville ind i varmen, for det kom de, når de var enige, og ikke et sekund før.

Det var her jeg rettede mit kamera mod Erik. Erik Rudolf stod og rettede på sit stativ til sit kamera, for det var jo ikke hver dag, vi kom på disse kanter, så det motiv, der skulle i kassen, skulle have de bedste betingelser.

Intet blev overladt til tilfældighederne, når Erik skulle tage et billede.

På klippen var der sat nogle jernbøjer med hul i den øverste del, sandsynligvis for at tøjre de mange små færøske både ved landgang. Det var lige netop denne type bøje, jeg brugte for at få Erik i centrum – for mit pletskud – og egentlig syntes jeg, at det lykkedes ret godt.

Klik på billedet og se det i en helt anden størrelse.

© Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

2 kommentarer til Et pletskud

  1. erik skriver:

    Det vear en god tur; og et godt pletskud!

  2. Erik Krog skriver:

    Det var netop en rigtig god tur Erik, jeg tænker tit på den. Jeg er nød til, at tage en sidste tur op til vore øer – måske til næste år?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *