Rigeligt at skrive om

Lige for tiden har jeg ikke så mange indlæg på min blog, selv om der er rigeligt at skrive om. Nogle aktuelle emner kunne være vort fælles miljø, konflikten og det efterfølgende kaos i partiet Venstre. Så er der følgetonen i UK (uden ende), hvor man ikke kan finde ud af Brexit, som er et kaos uden sidestykke. Trump, der vil købe Grønland, for ikke at nævne de mange der bliver krænket af bagateller (få dog et liv) – og meget meget mere, joh, der er rigeligt at skrive om.

Så – hvorfor fylder jeg ikke min blog med alt det, som pressen er fuld af. Det er netop af samme grund, for det har jeg folk til. Både den skrevne og TV-pressen, internettet m.v. skriver rigeligt om slige emner, så alle bliver bombarderet 24/7 uden nåde. Helt ærligt, så hænger flere emner mig langt ud af halsen – for, når først pressen har fat i et emne, som de mener er en sensation, så bliver der kogt suppe på sagen, til den stakkels tilhører nærmest er bevistløs af de uudtømmelige argumenter, som der uafbrudt bliver disket op med.

Jeg HAR før skrevet min mening om Lars Løkke Rasmussen (V???), og den har ikke ændret sig, så jeg ser intet formål med at underbygge det, og UK og Brexit er der alligevel ingen, der kan finde hoved og hale i – og slet ikke dem på den anden side af Kanalen. Igen, omtalte “Breaking News” har jeg folk til at tage sig af.

Mine indlæg kommer nu nok til at handle lidt mere om Bornholm – med billeder, men det skal man nu heller ikke kimse af.

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *