Klimaet er en global opgave

Danmark får en af de mest ambitiøse – måske den mest ambitiøse – klimamålsætning i hele verden (lige en kommentar – ikke engang Bornholms Regionskommune har en nedskrevet miljøpolitik, der er relevant for en miljømålsætning).

Ifølge Socialdemokratiet, SF og Enhedslisten på Christiansborg, er der nu enighed om, at Danmark skal reducere drivhusgasser med 70 % i 2030.

Men – Danmark udgør altså bare 1 % af kloden, så hvis de øvrige lande ikke er med på den opgave, så rækker Danmarks drømme i den retning som en skrædder i helvede. Derfor – det er en global opgave, hvis vi skal redde Moder Jord!

Vi skal spise mindre oksekød – joh tak, men hvis USA, og andre oksekødselskere, ikke er med på den ide, samt Indien med alle deres hellige køer, så er lille Danmark’s indsats intet værd. Vi skal udlede mindre CO2 – okay, men så skal vi vist have fat i bl.a. Australien, der har kulreserver nok til de næste 200 år, og ikke mindst – vi skal have stoppet udrydelsen af Amazonasjunglen, der er hele Jordens lunger.

I mange lande kører de med brændstof til biler, der kun er halv så dyrt, som vi kender det i Skandinavien – hvorfor?!? Hvad med at tildele de lande, de samme afgifter som vi kender til? Det kunne måske tage lidt af lysten til at tage bilen – hele tiden!

Og apropos biler og brændstof, hvor stor en belastning er en produktion af elbiler med batterier egentlig for miljøet. Det kunne jeg godt tænke mig, at få et svar på –

– og ikke mindst, kun hvis energien er 100 pct. grøn, bliver elbilen en gevinst for miljøet, – før den har kørt de 100.000 km. Men er energien en blanding af grøn og kul m.v., så skal elbilen helt op over de 500.000 kilometer, før der er en gevinst at hente!

Svaret?
For et par dage siden læste jeg en artikel om, at tre forskere, fra det anerkendte Institute for Economic Research i München, har udsendt resultatet af en undersøgelse, der konkluderer, at elbiler skaber et større CO2-aftryk end dieseldrevne biler, hvis man medregner produktionen af elbilerne og udslippet derfra (og det skal selvfølgelig med i det regnskab).

– resultatet i den undersøgelse er så, at elbiler står for mellem 11 og 28 %. mere CO2-udslip end deres dieselmodstykke.

Hvorfor pokker skal vi så belemres med 1 million el-biler i Danmark om 11 år, som alle politikere er så forblændet af?

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

En kommentar til Klimaet er en global opgave

  1. Jørn skriver:

    Svaret er at vi ikke har politikere der er selvtænkene og kun går efter det der er oppe i
    tiden lige nu så de kan være politisk korrekte = klister på stolen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *