Lille Lars og Kristian

Det er altså ikke en ny roman, jeg vil skrive, men blot et lille skriv om dagens krisemøde i partiet Venstre (dem du ved, hvor du har).

Jeg er efterhånden blevet lidt i tvivl om, hvem der er den egentlige formand i det parti, men bare de selv kan finde ud af det, så kan jeg jo være ligeglad.

Lars Løkke Rasmussen (ham, der mener han er formanden), skrev en bog lige før valget. I bogen skriver han om et drømmesenarie, der vedrører et regeringssamarbejde mellem Socialdemokratiet og Venstre – noget han slet ikke har talt med sit parti om!?! Nå, men vi har før set den konstellation – og det var ingen dans på roser.

Så er det næstformanden, Kristian Jensen (ham, der burde have sparket formanden ud under kældermødet i Odense – for nogle år siden), der havde en lidt anden mening om omtalte drømmesenarie, for han ville kun et borgerligt regeringssamarbejde – ikke noget med en regeringsdannelse hen over midten! Det kom han til at nævne for Berlingske – og det faldt ikke i god jord hos – Claus Hjort Frederiksen – Venstres grå eminence.

Denne Claus Hjort Frederiksen forlangte næstformandens afgang for at være illoyal!?!

Lige et øjeblik – formanden tillod sig at skrive en bog om et samarbejde hen over midten i en ny tænkt regeringsdannelse – på et tidspunkt, hvor der var et borgerligt samarbejde i regeringen – det må sgu da være at være illoyal overfor sine regeringspartnere – og ikke mindst – for Venstres medlemmer, der ikke anede en klap om dette tænkte tiltag!!!!!!

Men – nu går Claus Hjort Frederiksen efter næstformandens hoved – hvor han direkte forlanger (ikke mindre), at næstformanden trækker sig!

Så er mit lille spørgsmål altså bare – hvem er det egentlig, der er den reelle formand i Venstre?

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *