De uundværlige bier

I år har jeg læst et par artikler (med læserbreve), der omhandler større bissværme, der er til gene for skoler eller beboere i enfamiliehuse.

Løsningen skulle så være, at aflive de mange bier, så de ikke skader mennesker. Nu kan vi altså ikke undvære bier og andre insekter, der udfører et kæmpearbejde med bestøvning og blomster – og ikke mindst, på vore afgrøder. De, der giver lov til aflivning af vore uundværlige bier, har nok aldrig hørt den lille søde historie blomster og bier.

Det er en stor misforståelse, at udrydde alt, som vi mennesker mener, er til fare for vort liv.

Efterhånden er vi så mange mennesker på denne klode, at der ikke er plads til noget andet. Ikke underligt, at vi har klimaproblemer med videre, hvor vi bare udrydder alt, der er naturligt.

Vi kan ikke undvære naturen. Det er mennesket, der har forladt naturen – og ikke omvendt.

Nå, tilbage til naturfotografen, Joel Andersen, hvor hans fremragende motiver giver endnu mere mening til dette indslag, for, prøv lige at klikke på billederne, så får du et helt andet indtryk af disse flotte motiver, – og så tænk lige på, at det er den natur, vi er godt i gang med at udrydde.

Krabbeedderkop
Denne lille fyr har en kropslængde på 3 til 10 mm, hvor det er hannen, der står for de 3 mm – og så har de bare en levetid på et år!

På samme måde som jagtedderkoppen, fanger den ikke sit bytte via et fangenet – men her holder ligheden så også op. Jagtedderkoppen løber sit bytte op, hvor krabbeedderkoppen ligger på lur efter sit bytte.

Når nu vi ved, hvor lille denne krabbeedderkop er, så kan det godt undre, at den er i stand til, at fange sommerfugle og humlebier, – men selv om den er lille, er den lynhurtig. Den kan sidde helt stille og med “lynets hast” lamme sit bytte – og så kan den oven i købet skifte farve, alt efter hvilken blomst den sidder i.

Den har naturligvis fået sit navn efter ligheden med en krabbe.

Flagspætten
Denne fugl er ny på bloggen, men den skal være så velkommen.

På Bornholms Tekniske Samling har vi et gennemskåret spættebo, og det er imponerende at se, hvor dybt sådan et bo egentlig er. Det siger ikke så lidt om, hvilket redskab spætten har i det næb, men det kræver også en del “støddæmpere” inde i hovedet på fuglen, hvis den vi undgå hovedpine, eller i værste fald – en hjernerystelse.

Bestanden af flagspætten har udviklet sig mest i den østlige del af landet.

Ikke alt kan forklares med denne udvikling, da elmesygen i England sandsynligvis har været årsag til spættens fremgang der – fordi, mener man, at spætten foretrækker udgåede træer som boplads, hvilket ikke er den helt samme opdagelse i Danmark, som måske skyldes, at udgåede træer fældes relativt hurtigt.

Dog kan vi måske se en anden udvikling i dette regi, idet flere arealer af skovområder nu forbliver urørt, så insekter m.v. får et endnu bedre naturligt miljø – og det tror jeg spætten bliver glad for, da den hovedsagelig lever af insekter, og især de lækre sommerfuglelarver, som den hakker frem fra træstammerne.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto: Joel Andersen, ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *