Ingen interview

Det var ikke meget den danske verdenspresse fik ud af Jakob Fuglsang i dag, for det var første gang under touren, at Jakob Fuglsang ikke ville tale med pressen.

Som man kan læse på TV 2 sportens side kom “fuglen” i mål på toppen af Foix Prat d’Albis, hvorefter han tog en jakke på, og stoppede ikke op for at tale med pressen. Tværtimod.

For Jakob cyklede herefter ned til Astana-bussen, der stod 11 kilometer nede ad bjerget. Han gik direkte ind i den azurblå bus – og forlod den ikke igen.

Ærlig talt, så forstår jeg godt Jakob Fuglsang, for han giver sig fuldt ud på de umenneskelige bakker tourledelsen har lagt på årets tourrute. Måske har Jakob toppet for tidligt, og et par andre toppet perfekt til dette verdens største cykelløb, men en ting er sikkert, Jakob gør sit yderste.

Da Jakob Fuglsang ikke ville give interview, trådte Magnus Cort til – og var yderst “cortfattet” i sine udtalelser. Ifølge pressen har Magnus fået et meget vred sportsdirektør på nakken for nogle udtalelser om lidt kaos i holdets planlægning/udførelse, så derfor vil et sådan interview have sine begrænsninger.

Min egen personlige mening er, at Jakob er fuldstændig klar over sin egen form, og når man ligger med feltets absolutte elite, så skal man ikke spille supermand – hvis man ikke lige kan udfylde den rolle. Vi ser gang på gang “lykkeriddere” forsøge sig på de stejle bakker, hvorefter, langt de fleste, hurtigt bliver kørt ind igen – og så blive tabt af feltet.

Jakob kender sin egen begrænsning på de aktuelle etaper, og det er han (tror jeg) træt af at forklare på TV – hele tiden. Jeg syntes, at det er mega flot, det Jakob Fuglsang præsterer i årets tour.

Erik Krog

Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *