Ikke helt flueknepperi – men tæt på

Sikke en overskrift, og den kræver da også en forklaring. – og især når billederne er fra naturfotografen, Joel Andersen. Men først skal vi lige vende bænkebideren

Bænkebideren har en størrelse, der går fra 5 og op til 15 mm, så her har vi at gøre med en yderst lille fætter. Den er også det eneste landlevende krebsdyr, der ånder ved gæller (joh, du læste rigtigt, gæller), hvilket må siges at være ret atypisk for et dyr på land, – men den har jo også en familie i vandet. Bænkebideren er meget følsomme overfor lys og udtørring, derfor finder vi dem altid under træ, bark eller hvor der bare er lidt fugtighed. Vi kender den især, når vi flytter er stykke træ, hvor vi oplever den rulle sig sammen som en kugle.

Guldbassen
Nå, det var det med “flueknepperiet” – for her kommer det. Som vi kan se, er guldbasserne i fuld gang med at forøge bestanden (som Joel Andersen beskriver det), ikke helt et flueknepperi men, – nok om det.

Der findes to arter i Danmark af Guldbassen. Den grønne guldbasse, og så er der kobberguldbassen (billedet), der på farven lever mere op til sit navn som guldbasse. Guldbasser er ret store, og har et ret eksotisk udseende, et udseende, der får mange til at tvivle på, om den nu også er dansk? Men det er den!

Som jeg tidligere engang har skrevet, fangede jeg også en guldbasse i søgeren her i haven i Tejn, men ikke med den samme aktivitet som dette motiv viser (og så er dyresex oven i købet forbudt i Danmark). Men et rigtig flot billede af Joel Andersen, som du får det helt rigtige indtryk af, når du klikker på billedet.

Ved Ladegårdssøen
De næste billeder er taget ved Ladegårdssøen, der ligger mellem Frederiksværk og Avderød By i en nedlagt grusgrav. Alle fire motiver er fundet i en flok brændenæller, skriver naturfotografen til mig

Harlekinmariehønen
Mariehønen er et nyttedyr, men her har vi en undtagelse fra reglen om nyttedyr, for denne her lille fyr er  en harlekinmariehøne.

Vi skal ikke længere tilbage end til 2007, før vi i Danmark fik dette nye medlem i vor fauna.

Selv om det var ventet med dens ankomst, var det bestemt ikke en glædelig nyhed, for dens dårligt rygte fra udlandet var løbet i forvejen.

Her var der en mariehøne, der afveg fra arten. Den breder sig hurtigt, hvilket man godt vil skrive under på i Storbritannien, idet den spreder sig i alle typer plantesamfund – lige bortset fra hedearealer.

Den almindelige mariehøne er et nyttedyr, idet den æder bladlus. Den anden omtalte art, harlekinmariehønen, er en helt anden glubsk fætter, idet den ikke bare æder bladlus, men kaster sig ligeledes over de øvrige almindelige mariehøns, der dermed bliver fortrængt, – og sikkert også andre insektarter.

Ikke nok med, at den er en trussel for vor almindelige mariehøns, men den søger, i stor tal, ind i huse, hvor den overvintre. I de vinproducerende lande er man heller ikke så glad for den (for at beskrive det mildt), idet den ernærer sig fra den udsivende saft fra bl.a. drueklaser – og den noget ildesmagende mariehøne er umulige at rense fra drueklaserne, hvilket kan ødelægge enhver vinproduktion.

Skøjteløberen
Det sidste motiv er af skøjteløberen, som jeg ikke kan huske om jeg før har modtaget fra fotografen fra Kregme.

Skøjteløberen er egentlig en vandtæge, og der er intet unormalt i, at vi altid ser den skøjte rundt på vandet, da den lever i overfladen i alle mulige vandløb. Der er dog afvigelser fra vandoverfladen, idet hunnen fastgør sine æg til vandplanter, og her bevæger den sin ned under vandoverfladen – og så overvintre skøjteløberen altid på land, hvilket normalt sker fra november til marts.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto: Joel Andersen, ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *