Kom maj du søde milde

Så er vi atter fremme ved tidspunktet på måneden, hvor Joel Andersen viser sine naturbilleder – og denne gang starten han med en rabarber i blomst.

Men inden jeg kommenterer de smukke billeder fra fotografen, vil jeg lige komme med en kommentar om månedens vejr.

Det er synd at sige, at dette års maj lever op til teksten  af  C.A. Overbeck’s “Kom maj du søde milde” her på Bornholm, for det har været noget af en kold omgang at komme gennem denne måned.

Oven i det kolde vejr, har vi også haft (og stadig har) en kraftig blæst, der bl.a. har generet de mange cykelryttere på årets “Born Fondo” i Gudhjem. Ikke alene skulle den stejle bakke i Gudhjem forceres flere gange – men deltagerne havde modvind (10 m/s) hele vejen op. Der var bare ikke noget, der skulle være for nemt den dag, så de fik også lidt regn til sidst!

Rabarber i blomst
Tilbage til billederne, for det er ikke hver dag vi ser billeder af en rabarber i blomst – og se så lige det liv af insekter, som Joel Andersen beskriver således:
“En lille flue og en blomsterbuk af en art, som jeg ikke har artsbestemt, men den flyttede sig lidt rundt omkring i blomsten.”

Når vi oplever vore rabarber går i blomst, er det tegn på, at planten nu bruger al sin energi på blomsten, og meget mindre af samme på nye stilke.

Herefter er der ikke meget at hente af rabarberstilke – med mindre man fjerner stilken med blomsten – samt, de noget ældre stilke og blade.

Lige inden rabarberne går i blomst, danner de nærmest en ballon øverst i stilken. Her kan man så se små nye blade.

Denne noget underlige stilk er blomsterstænglen, og inde i ballonen er blomsterne.

Sådan en stængel kan vokse op til 1–1,5 m i højden, inden blomsten springer ud. Men, som skrevet, så tager den kraften fra rabarberplanten.

Hvis stængel og blomst får lov til at vokse videre, vil den sætte en masse frø.

Blomsterstænglen kan ikke spises, den er hul, og bladene på blomsterstænglen bliver sjældent ret store og har normalt en kort stilk.

En gulplettet flue
Denne gulplettede flue, er den vi også kender som en gulvinget flue.

Den er stor og bred med en længde på 12 til 13 mm.  Vi kan også kende den på, at kroppen er dækket af en ret tæt, kort og fin behåring.

Et andet kendetegn er øjnene, der er store og rødbrune, men helt uden behåring. Vi ser også, at ved begge køn er øjnene adskilte oven på hovedet, hvor panden er næsten dobbelt så bred hos hunnerne. Benene er sorte og uden påfaldende børster.

Vi kan træffe den gulvinget flue i bl.a. kokasser, og derved på marker med fritgående kvæg i hele Danmark. Denne gulvingede flue er set i Ll. Lyngby Mose, som er et naturreservat ved Arresø.

Solsorten
Da vor datter flyttede hjem til Danmark fra Norge, kunne hun slet ikke få nok af solsortens sang, så selv om jeg ikke selv har lagt mærke til det, så må denne fugl nok ikke kunne træffes ret meget nord for Oslo?

Her har naturfotografen fået en unge i søgeren. Her på adressen i Tegn, har vi haft en del solsortereder – inde under vort halvtag – men ikke mere.

Hver gang ungerne er blevet halvstore, kommer mågerne og æder dem, derfor har jeg ødelagt rederne, inden der er kommet æg i dem. Et eller andet sted har solsortene lært af det, for de bygger ikke reder mere der.

Solsorten knytter sig til stedet, så derfor kan man mange gange opleve, at solsorten jagter andre fuglearter ud af “deres område”.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto: Erik Krog og Joel Andersen. ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *