Misbrug af Grundloven

Den højreorienterede provokatør og partistifter af “Stram Kurs”, Rasmus Paludan, påberåber sig sin grundlovsikrede ret til demonstration og ytringsfrihed, hvilket jeg, til enhver tid vil bakke op om.

Misbrug
Men – når man bruger sin grundlovsikrede ret, og ser på hvilken art af demostration og ytringsfrihed Rasmus Paludan anvender, er det min helt klare opfattelse, at her er der tale om en direkte misbrug af grundloven.

Når Rasmus Paludan spytter ind i Koranen, kyler den ned på asfalten – og herefter sætter ild til den – vel at mærke i et boligområde, hvor der bor mange muslimer, så har seancen kun ét formål, og det er provokation – og intet andet.

Dette går også under betegnelse “hadprædikanter”, og dette uvæsen bliver som bekendt afvist af det officielle Danmark!?!

Ikke lovligt
Når det så er sagt, så giver det ingen ret til modstanderne at smadre alt indenfor rækkevidde, afbrænding af biler og udbredt hærværk. Her må ordensmagten gribe hårdt ind og straffe de skyldige, der åbenbart tror, at politiet kun er til for at beskytte Rasmus Paludan. Det politiet udfører i dette regi, er, at de beskytter Rasmus Paludans grundlovsikrede ret. Dette er dansk lov, og den skal efterleves.

Grundloven
Da Grundloven i sin tid blev vedtaget, havde man ikke de tanker om det der sker i dag, så måske skal vi til at se på grundlovens bogstav i slige sager. Og det er lige netop det, dette indlæg handler om – en paragraf om misbrug af Grundloven.

Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *