En grågås i marts

Med den overskrift er der ikke mange, der er i tvivl, – jeg har igen modtaget billeder fra naturfotografen fra Kregme. Og det er helt rigtig gættet 🙂

Hvert efterår ser vi de smukke grågæs i store flokke flyve sydpå mod deres overvintersteder i Holland og helt ned til det sydlige Spanien. Dog er der mindre flokke, der bliver tilbage i Danmark. Vi kender flokkene på deres karakteristiske lyde, der høres i næsten lige så langt tid, som man kan se flokken flyve.

Par på livstid
Der kan skrives meget om grågåsen, og det vil helt sikkert blive for meget, at fylde hele dette indlæg om grågåsen, – men bestemt ikke uinteressant. Fuglen er udbredt i det meste af Europa og helt over til Sibirien, så den er ret almindelig, hvad udbredelse angår. De lever og yngler i kolonier – og parene holder normalt sammen på livstid.

Jeg har selv oplevet en flok grågæs på Færøerne, der gik meget tillidsfuldt på vejen hen imod mig, hvilket ikke er noget særsyn, da det er helt normalt, at man kan komme meget tæt på denne fugl.

Tæt på udrydelse
Grågåsen var også ret almindelig i midten af 1800-tallet, men herefter faldt antallet drastisk på grund af jagt. Bare 50 år senere var antallet helt nede på 20 par. Derfor blev fuglen fredet i forårsmånederne, og dette tiltag fik bestanden lidt på fode. Dette skete ikke bare fra den ene dag til den anden, så først 60 år senere kunne man registrere 900-1.400 par, så tiltaget var meget påkrævet for artens overlevelse. I dag vurderes bestanden til at tælle op imod 10.000 par.

Mariehøns
De næste billeder er af mariehøns – og ja, den er allerede kommet frem af vinterdvalen. Selv her på Bornholm ser vi den nu, og vi har kun, i meget få timer, været oppe på tocifret varmegrader.

Naturfotografen, Joel Andersen skriver i sin mail til mig: “Så er der lidt billeder til bloggen igen. Ikke så mange denne gang, men næsten helt friske. Grågåsen er set ved Bognæs nær Roskilde onsdag den 27. marts. Mariehønsene er fra egen have i dag, hvor der rigtig var gået forår i dem.”

Nytte- og skadedyr
Vi kender alle den om vi sender mariehønen op til “vorherre” og beder om godt vejr, – og vi forbinder den slet ikke med et skadedyr, men det er der andre der gør.

Selv om de fleste mariehøns bliver betragtet som nyttedyr, idet de lever af bladlus, så er det overvintren vi skal have fat i, når der tales om skadedyr.

De to-plettede mariehøns opsøger om vinteren bark og under sten og lignende som beskyttelse, hvor den syv-plettede opsøger huse, udhuse m.v. som beskyttelse mod vinterens kulde – og det er lige netop her, vi kommer ind på skadedyrsproblemet.

Den orange bægersvamp
Joel Andersen skriver om det sidste billede. “Den orange bægersvamp er også taget i denne måned. Ret usædvanligt, da jeg tror, at det er en svamp man ser i efterårsmånederne.”

Og dette har naturfotografen helt ret i, idet denne svamp ses fra august til oktober måned – så dette billede er ret usædvanligt for årstiden!

Jeg mener, at det også er første gang, jeg får et billede af denne svamp, der bl.a. kendes på det uregelmæssigt bægerformet frugtlegeme med bølgende rand. Den kan findes på den bare jord eller i åbne skovområder ved jord eller grusede skovveje.

Og så kan den spises, selv om smagen ikke er noget at skrive hjem om, derfor anvendes den i rå salater, hvor den nok mest udmærker sig som pynt. Hvis man vil have mere ud af smagen, skal den en tur på stegepanden.

Denne svamp er meget almindelig i Danmark.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Foto: Joel Andersen, ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *