Forårets træningsture

Det er ikke sneen, der har holdt mig fra landevejene i det tidlige forår, men forskellige ting har været skyld i, at jeg ikke har trænet optimalt under de muligheder, som vejret nu engang har givet os.

Dog har jeg alligevel været en del ude på min mountainbike, samt har raceren, på  hjemmetraineren, måtte holde for, så helt uden cykling har det altså heller ikke været.

Jeg vil endda sige så meget, at på grund af den manglende sne, har jeg været en del længere ude på min mountainbike, end jeg plejer at gøre på denne årstid.

Nu drejer det sig altså “kun” om, at jeg træner på grund af min diabetes, men derfor kan man da godt have et mål med træningen, selv om jeg fylder 75 år i år (hvis jeg altså stadig lever til efteråret).

Jeg har allieret mig med en ligesindet, der kommer til Bornholm to gange i år, og for at kunne følge manden med på turene (han har fået en helt ny superracer), skal formen ikke være helt i skoven.

Også en tidligere klubkammerat har meldt sin ankomst til august, så her skal formen nok være lidt bedre end fra tidligere år – og så har jeg igen meldt mig til motionscykelløbet “Bornholm Rundt”, som jeg vist deltager i for 18. gang. Joh, der er lige et par ekstra mål med træningen.

Jeg har naturligvis taget nogle billeder på mine træningsture, så her er der lidt til mine trofaste læsere af det smukke Bornholm, som jeg slet ikke kan få nok af.

Klik på billederne, og du får dem at se i en helt anden størrelse!

Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *