Nyt MTB-spor i Tisvilde Hegn

Jeg har fra min forbindelse i Kregme, i det nordsjællandske, fået denne oplysning, at der arbejdes på en ny MTB-rute i Tisvilde Hegn.

Link
I de to link, jeg har vedhæftet dette indlæg, står der bl.a., at ruten er færdig i efteråret 2018 – hvilket ikke helt er rigtigt, idet der stadig arbejdes på sporet, skriver min forbindelse, Joel Andersen. Men gå ind på disse link, og få dig et indtryk af det der snart er en kendsgerning for cykelfolket i denne egn af Danmark.

https://naturstyrelsen.dk/lokale-enheder/lokale-nyheder/2017/dec/bygning-af-mountainbike-spor-i-tisvilde-hegn/

https://www.visitnordsjaelland.dk/mtb-ruten-i-tisvilde-hegn-gdk1100841

Tisvilde Hegn
Ligesom her på Bornholm, kan Tisvilde Hegn godt være med, når vi taler naturoplevelser.

Flere gange har naturfotografen, Joel Andersen, sendt mig billeder fra dette meget smukke sted på Nordsjælland.

Hvis du vil læse lidt mere/se naturbilleder om stedet på min blog, går du bare ind på søgefeltet og skriver “Tisvilde hegn”.

32 hårnålesving
Joel Andersen skriver om de medsendte billeder: “Erik, her er fire billeder af MTB ruten i Tisvilde Hegn. De to første er fra januar i år og de to næste er helt tilbage fra 2016.

Der arbejdes stadig på sporet. Min løbekammerat og jeg kom ind på en strækning af bare 500 m med 32 hårnålesving, hvor det virkelig steg hele vejen. Vi fik i den grad pulsen op. Dette stykke fører op over Hegnets højeste punkt. Hvis jeg en dag får kameraet med derop, sender lidt billeder derfra.”

Lige så snart jeg får flere oplysninger/billeder/åbning af ruten, skriver jeg et nyt indlæg om dette gode tiltag.

Foto: Joel Andersen, ©: Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *