Endnu et parallelsamfund?

Det er under al kritik, at DSU’s ledeslse, er med til at dække over den reelle årsag til, at daværende formand, Lasse Quvang Rasmussen, for ungdomspartiet DSU gik af – hvilket både var seksuelle krænkelser, befamlinger og upassende kommentarer.

Min påstand om endnu et parallelsamfund, er, at når Socialdemokratiets top – siden 2017 – har kendt til disse ulovlige seksuelle krænkelser, uden at have anmeldt dem (og dermed uofficielt godkendt det hændte), kører et parallelsamfund, som bl.a. dele af muslimer, Jehovas Vidner m.v. gør, og det er bestemt ikke acceptabelt.

I B.T. kan vi bl.a. læse følgende:

Partisekretær Jan Juul Christensen blev orienteret, da DSUs hovedbestyrelse besluttede, at daværende DSU-formand Lasse Quvang Rasmussen skulle gå af.

»Jan Juul Christensen bliver gjort opmærksom på de her ting samtidig med DSU’s hovedbestyrelse. Så partiledelsen er orienteret,« siger nuværende formand for DSU Frederik Vad Nielsen til B.T.

DSU opfandt en dækhistorie for at skjule sagen for offentligheden, og både Frederik Vad Nielsen og forbundssekretær i DSU Morgan Krüger løj direkte for offentligheden. De fortalte, at Lasse Quvang Rasmussen gik af, fordi han var overbelastet.

Morgan Krüger blev spurgt, om der havde været problemer med den daværende formand.

»Nej, det har der ikke,« svarede Morgan Krüger til Altinget.

Nu viser det sig altså, at Socialdemokratiets ledelse, siden november 2017, også har dækket over sandheden.

Herefter har B.T. forsøgt at få en kommentar fra Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, om disse krænkelser – og navnlig, om hvorfor topledelsen dækker over det hændte. Men nu er Mette Frederiksen ikke sådan lige af få en udtalelse fra, med mindre det er til hendes egen fordel bestem, så B.T. blev henvist til gruppesekretær Henrik Dam Kristensen, og her har man stadig ikke fået et svar fra!!!

I det hele taget er sagen blevet noget af et lukket land, der til forveksling ligner andre parallelsamfund, så jeg håber meget, at pressen kommer til bunds i denne sag, for i et demokratisk land, der bryster sig af at være en retsstat, kan vi ikke leve med den slags sager.

Sidste
Det politiske parti, Alternativet, har også deres at slås med a la det jeg lige har skrevet om Socialdemokratiet! Jeg spekulerer på, hvor mange skeletter der vil vælte ud af skabene i Danmarks politiske partier, hvis man går dem efter i sømmene for sexkrænkelser? Et forsigtigt gæt er, at det er nok ikke ret mange, der kan sige sig fri for den slags anklager. En ret sørgelig konklusion.

Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *