Om at stamme

Jeg så en TV-udsendelse i går aftes, en udsendelse, der handlede om stammere, og det er bestemt noget jeg kender til. Lige siden jeg kan huske, har jeg stammet, nogle gange værre end andre gange.

Problemet i skolen
I skolen vidste mine lærer alt mit problem, men ikke alle havde den gode måde at tackle mit handicap på. Og det var noget jeg føltee helt ind til benet, for jeg skammede mig i den grad over mit talebesvær. De lærere, som var værst, havde åbenbart en eller anden “lyst” til at høre mig i lektierne, og når jeg så gik helt i stå, fik jeg lige et tg minus som tak for besværlighederne. Andre lærere vidste lidt mere om mit problem – og gav mig den fornødne tid til det valgte emne, og her var mine karakterer helt i top.

Det der senere undrede mig var, hvorfor min klasses lærere ikke talte sammen på deres møder, for det skreg til himlen med forskellen på mine karakterer. Men det gjorde de altså ikke, så min lyst til at gå videre i skolen kunne ligge på et meget lille sted. Mine kammerater havde accepteret mig som jeg var, og her hørte jeg næsten aldrig noget. Jeg fik min mellemskoleeksamen, og gik herefter i lære som typograf.

Behandling
Hverken mine forældre eller skolen gjorde noget som helst for min stammen, først da jeg selv fandt ud af, at der var en behandling i systemet, kom jeg i behandling. Det hjalp lidt, men ikke stort, for behandlingen skal starte så tidligt som muligt, derfor blev jeg mere og mere indelukket, da jeg skammede mig meget over, at jeg ikke kunne kommunikere på ligefod med andre “normale”. Herefter begyndte jeg at skrive mere. Jeg er dog ret overbevist om, at mit talebesvær er af psykisk art, da jeg slet ikke stammer, hvis jeg siger alle de mest besværlige ord – når jeg er alene.

Men – det er blevet bedre med årene. Fra at være skrækslagen for at stå op i en forsamling, er dette faldet ned til to små sommerfugle i maven – og det siger ikke så lidt. En af de ting, som har hjulpet mig i den rigtige retning, er, at jeg gik hele vejen fra menig til kompagnichef i hjemmeværnet.

Op på hesten
Jeg blev senere Miljø- og kvalitetschef i en større koncern, hvor jeg implementerede ISO 9001 og 14001. På mine gamle dage er jeg endt som kustode på Bornholms Tekniske Samling, hvor jeg fortælle vore gæster om meget af det vi udstiller – dog mest i den grafiske afdeling.

Så fat mod I der stammer derude, for langt de fleste er tålmodig nok til at høre på dig. Forøvrigt har vi haft en folketingsmand, der stammede i svær grad, det hindrede ham bestemt ikke i at gå på talerstolen. Også skuespillere og på TV har vi stammere, men de fleste af dem er ret gode til at skjule det – bare ikke for en stammer.

Udsendelsen kunne godt have gået lidt mere i dybden for dette store problem, men godt at der blev lavet en udsendelse om det – trods alt.

Erik Krog
Dette indlæg blev udgivet i Ikke kategoriseret. Bogmærk permalinket.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *